Saturday, August 05, 2006
Hvis og hvis...!
Hvis jeg ikke var blevet spontant gravid i december 2005, var jeg på nuværende tidspunkt sikkert ved at være dér, hvor jeg gerne ville i gang med behandlingen for barn nummer to.Hvis vi var gået i gang nu, havde jeg fået IUI, som måske vr blevet konverteret til IVF senere.
Så havde jeg stukket og stukket og smugtestet og grædt og forbandet min skæbne, sådan ca. på nuværende tidspunkt.
Hvis det altså ikke bare havde vist sig at mine komplikationer til ks med Elias betød en blokeret/ ødelagt ægleder, og at jeg med min sterile mand måske aldrig kunne gøre Elias til storebror.
Hvis jeg havde været bare lidt mindre heldig, så havde jeg været tilbage i Tårelandet nu.
Hvis ikke jeg var gravid ville jeg hver dag spørge mig selv, om jeg nogensinde fik flere børn - men jeg ville føle mig så uendeligt velsignet over ham, som jeg fik lov at få.
Hvis jeg skulle være i behandling i en uendelig mængde år, så ville jeg gøre det. Jeg ville, stædig som jeg er, gøre alt hvad jeg possibly kunne... For denne drøm.
Hvis mit held virkelig er virkeligt, så er jeg snart mor til to.
Hvis jeg ser på sandsynligheden for det mirakel, som ligger i min mave lidt endnu, så kan jeg ud fra følelsen i min sjæl og mit hjerte ikke lade være med at tænke, at der findes virkelig en Gud. Jeg ved ikke, hvorfor det lige var mig, han fik øje på denne gang...
Hvis nogen af jer ser ham en af dagene - bring ham da min tak, det er summen af de følelser jeg har ved mit sovende barn og mit mavesparkende barn!
stubbornmom den Saturday, August 05, 2006
2 kommentarer
- skrev
HVIS man kan snakke om at have fortjent at blive mor (til 2), er du så ikke en af dem, der virkelig har det?
Det er smukt, forunderligt og vidunderligt at opleve en graviditet, en fødsel og sit lille barn vokse op. Oplevelsen bliver ikke mindre fantastisk af at opleve den igen.- skrev
Kære Stina
Hvis noget kan få en til at tro på Gud, så er det da det at have et barn i maven!
Jeg var og er stadig inderligt taknemlig for at have fået lov til at opleve det og har tusinder gange i mit inderste takket den skaber, som gjorde det muligt. Jeg skal inderligt gerne medbringe din tak i min næste bøn.
Kærlig hilsen Evi