Monday, June 05, 2006

De mindre gode børn

Da jeg ventede Elias havde jeg et meget mærkeligt natligt mareridt.
Som gravid efter behandling blev jeg inviteret ind i Folketingets kvindegruppe for at give "vores" vinkel på barnløshedsbehandling. Jeg var meget ydmyg og takkede ja. Omkring bordet sad nogle forskellige høje damer, bl.a. Lene Espersen, Henriette Kjær (hun var stadig minister dengang :-)), Eva Kjer Hansen og Birte Rønn Hornbech.
Da jeg har udtrykt min taknemmelighed over miraklet i maven, som jo er blevet til ud af offentlig barmhjertighed, og forklaret at problematikken skyldes en af selskabet kendt berømtheds mangel på ansvarlighed under en utroskabs-akt, opstår der hvisken og småfnis omkring de høje damer. Jeg sprøger hvad det drejer sig om - og får følgende svar:
"Alle ved jo, at de børn som laves på hospitalet, ikke er og aldrig vil blive, nær så gode som de hjemmelavede".

Den sårbare gravide vågner nu op, badet i tårer af afmagt og raseri. Hvordan kan mit barn ikke være og aldrig blive "godt nok"? Hvordan kan man i år 2006 (2005 var det dengang) have sådan en holdning? Nej, det måtte afgjort være et mareridt, for sådan er der da ingen oplyste mennesker, der tænker.
Og forleden besøgte jeg Qvindens blog - og blev klogere af at følge hendes link. Egentlig blev jeg trist til mode over at nogen mennesker vil møde Elias med sådan en "på forhånd tabt"- holdning, hvis de kendte historien om hans tilblivelse. Uden at kende ham, vel at mærke, eller problematikken omkring vores behandling.

Det værste er at jeg er nødt til at sige nogle ting omkring barnløse, som desværre kan misforståes - for vi har mange interne splittelser og stridigheder imellem os, uanset at vi engang sad i den samme båd:
For når jeg ser nogle af dem som stoppede behandlingen eller for hvem det ikke lykkedes at opnå ønskebarnet påtage sig en holdning om at "behandlingsbørn er mindre gode end andre børn", kan jeg ikke lade være med at føle et stik af smerte - en smerte som ikke er min, men deres. Smerten over at de så meningsløst aldrig fik opfyldt de drømme, jeg selv fik.
Og jeg tænker - hvad hvis det var mig selv? Det kunne det jo have været. Jeg tror at jeg aldrig ville holde op med at spørge "hvorfor ikke mig?" og et eller andet sted længere ude ad livets vej, ville jeg nok have stoppet mig selv og tænkt: "Det var ikke meningen - FOR MIG!"
Men derfor kunne det jo godt være at det var meningen at andre skulle have den succes, jeg så ikke havde fået, og det ville være hårdt, men jeg ville alligevel glæde mig for dem, midt i min egen smerte.
Så, når jeg oplever disse "for evigt barnløse", hvor alt er prøvet og intet har virket, oplever at de påtager sig "mindre gode børn"- holdningen så tænker jeg: Nu forstår jeg at bitterhed ingen grænser kender, sorg kender ingen grænser, afmagt kender ingen grænser.
Fra mit perspektiv afspejler den en umanerlig trang til at brede sin egen bitterhed ud over os, for hvem det lykkedes! En trang til at forklare det uforklarlige (hvorfor dig men ikke mig?) med, at det nok også er meget godt at det ikke blev mig der fik "sådan et barn" - for det er jo ikke meningen at de skal være til!

Hvis det ikke er meningen at de skulle være til, hvorfor venter vi så så længe på dem? Hvorfor lykkes forsøget, hvis det ikke var "meningen"? Hvordan kan det være at graviditeterne gennemføres, hvis det ikke er "meningen"? Og hvorfor lever børnene i bedste velgående, hvis det ikke er "meningen"?
Det var måske ikke meningen for den omtalte blogger - men det er spild af liv når ens egen bitterhed på den måde bliver bredt ud over alle andre mennesker. Og det gør mig ondt at det er sådan det ender for nogen af os BIB'ere. For i princippet kunne det jo have været hende der stod med et "stakkels" IVF - barn. Måske er det derfor, det ikke gik sådan?

stubbornmom den Monday, June 05, 2006

16 kommentarer

16 kommentarer

 Anonymous skrev

Bravo. Godt indlæg - som rammer plet. Er blevet møgsur på ufrivilligt barnløses vegne ved at læse på Fr. Møllers (og faktisk også Suzy Hang Arounds) blog. Synes også Fr. Møllers bitterhed emmer mellem linierne. Er selv super fertil og har 3 dejlige drenge, så det er ikke fordi, jeg selv har fået hjælp til at blive gravid - men har været i mødregruppe m. 3, der har fået hjælp, og som har fået nogle virkelig skønne, sunde, fremmelige unger ud af det. At sige at de - og andre som dem - ikke er meningen, og at reducere dem til dårlige gener, det er simpelthen det mest horrible, jeg længe har læst. Og ja, det MÅ handle om egen smerte og bitterhed over manglende børn.

 

 Anonymous skrev

Søde Stina og Elskelige Elias!

Jeg har ikke læst det du refererer til, og kender jo ikke til infertilitetens mange grimme ansigter, men hva H****** har de damer (alt for pænt ord) gang i?

Havde de nogle argumenter til at bakke deres intolerante, malplacerede og snævertsynede udtalelser (også altå for pænt ord)op?

Uanset hvad - så VED du jo til alle tider og alle vegne, at Elias er ALT!!! Alt hvad der er godt, er han. Summen af det mest fantastiske. Og så er i hvertfalt JEG bedøvendes ligeglad med, hvordan han er kommet hertil. Min svigersøn skal han til enhver tid være velkommen til at blive! Det kræver kun ET kig ind i de smukke, dybe blå øjne for at konstatere, at her har vi med noget ægte at gøre.

Og Stina - længere er den jo ikke! Birthe og de andre madammer er småtskårne mennesker med et alt for snævert menneske- og livssyn, hvis du spørger mig. (Nu bryder jeg mig jo kke om at fælde dom over andre mennesker, selvom deres mening divergerer fra min, men fristes jo altså til at gøre en undtagelse her...)

En kærlig smasker fra mig til dig
Karina og Oliva

 

 Frøkenhat skrev

Ja, der kunne siges meget om Fr. Møllers indlæg. Men for at være helt ærlig, så synes jeg faktisk ikke, hun er kræfterne værd. Vi vil aldrig kunne nå hende og "hendes slags". De findes, og vi vil formentlig krydse flere på vores vej.

Til gengæld fik hendes indlæg mig til at glæde mig over, at jeg selv er blevet så afklaret omkring IVF-skabte børn. I begyndelsen af min behandling var jeg skeptisk og troede, jeg ville have mange etiske overvejelser omkring det. Men mine grænser har rykket sig i takt med, at jeg er kommet længere i behandlingen - og er blevet klogere.
For debatten om hvad, der er meningen og ikke meningen, er jo helt meningsløs i sig selv. Man kan jo lige så godt argumentere, at når Vorherre har givet og evnen, så har han også givet sin accept. Eller at hvis IVF er moralsk forkert, og IVF-skabte børn ikke er meningen - hvad så med alle de andre medicinske mirakler, vi udøver? Skal folk så forblive halte, selv om deres knæ kan repareres? Skal de bare affinde sig med deres skæbne og lære at leve på en anden måde? Og hvad med brystkræftpatienter? Og alle andre syge?
Min pointe er, at der (hvis man endelig vil bruge den religiøse og etiske debatform) kun er én til at dømme. Så måske skulle vi bare forsøge at leve vores liv så godt vi kan, og så lade ham/hende/det kaste den sidste dom, når alt er slut i stedet for at pege fingre og agere bedrevidende som Fr. Møller.

Ja, og således endte jeg alligevel med at bruge en masse ord på fruens indlæg.

Men vigtigst af alt. Din skønne, dejlige knægt har lige så meget ret til at være her som alle andre. Han er elsket og ønsket. Og han er i mine øjne så naturlig og meningsfuld som et lille barn overhovedet kan være. Derom kan der ingen tvivl være.

 

 Anonymous skrev

Kære Stina

Jeg håber du aldrig vil være i tvivl om at dit barn er mere end "Godt nok". Han har præcis samme ret til at være til som alle andre elskelige børn. Jeg er som du rystet over at nogen kan finde på at sige at det ikke var meningen. Jeg tror også at det må være bitterhed og sorg over ikke selv at kunne få børn, der får nogen til at ytre sig sådan.
Vi må være taknemlige for at lægevidenskaben gør det muligt at reparere på vore fysiske mangler, som uanset måden de er givet os, ellers ville volde smerte og nedsat livskvalitet.
Jeg ved i mit hjerte at det var absolut meningen at du skulle have lille Elias og den lille i maven. Du har så megen kærlighed til dem. Det opvejer bestemt alle forbehold over for det at du var nødt til at få hjælp til processen.
Når så mange i dag har problemer med at kunne få børn, så må vi være evigt taknemlige for at det kan lykkes at hjælpe dem, som så inderligt ønsker dem. Alt andet ville være dumt, tåbeligt, meningsløst og dybt uretfærdigt. Husk på ingen vælger jo selv at få fertilitetsproblemer.
Vi vil som mennesker så gerne kunne forstå meningen med alting, men jeg tror ikke at der er en mening med at nogen ikke kan få børn. Hvis der var det, så var der mange som har børn, som skulle have været i den gruppe. Det er altså ikke så nemt at forstå livet og de betingelser det giver os.
Vi elsker vore børn, det er det vigtigste!

Kærlig hilsen Evi

 

 Solsikke skrev

Flot kommentar! De nævnte debatter har også sat mange tanker igang hos mig. Ja, jeg vidste jo godt at der fandtes mennesker med disse holdninger, men jeg synes også at det er skræmmende at man kan være så sort/hvid og intolerant.

Hvem siger i det hele taget at det ikke er "meningen" at vi skal bruge ivf/iui teknikkerne, når nu de er skabt af den samme natur som bliver holdt hellig i disse indlæg? Jeg synes at det er en dybt mærkelig måde at argumentere på - både Fr. og Suzy har. Men dem om det. Jeg ved at mit ønskebarn i maven og din Elias er lige så meget "meningen" som alle andre børn, og mere elskede end så mange andre (desværre).

Stort weekendknus,
Solsikke

 

 Signe og Jan skrev

Man bliver både ked af det og rystet. Men mest ked, når man læser den slags.....

 

 soesterlystig skrev

Ja, jeg gav jo ligesom min mening til kende i selve debatten, omend på en lidt uheldig måde... hvilket nok gjorde, at mine ellers "gode" intentioner nok druknede lidt i eder og forbandelser. Men de omtalte blogs gjorde faktisk, at jeg lå vågen flere nætter i træk af vrede, skuffelse og sorg. Men på en eller anden måde tilskriver jeg deres klichéer og fordømmelse ren og skær uvidenhed.... Jeg bliver nødt til at tænke på dem som smånaive og ignorante. For jeg har meget svært ved at acceptere at der findes mennesker, der går i så små sko. Karina vi to kender hinanden lidt IRL - eller det vil sige jeg er gift med en af dine gamle bekendte. Det kan jeg godt afsløre nu hvor jeg ikke blogger mere...:-)

 

 QVINDEN skrev

Stina, din søn er guld værd. Uanset hvordan han er kommet til denne verden. Glem aldrig det!

Og ja .. min mening om det meget omdiskuterede indlæg behøver jeg næppe bruge tid på her.

 

 Anonymous skrev

Søsterlystig - er det mig du skriver til, når du fortæller at du kender mig lidt??

Og hvis det er, er jeg da nysgerrig!!! (O:

Stina - undskyld jeg sådan "larmer" her i denne tråd..

Karina

 

 soesterlystig skrev

Ja Karina - det er dig:-) Jeg er gift med en af Dasic'ernes venner. Hvis du tænker dig godt om ved du nok hvem jeg er... omtrent den eneste der kommer til Cocktail, som ikke har børn...:-)

 

 Anonymous skrev

Kære Søsterlystig...

Er du klar over hvor mange venner Dasic'erne har????? (O:

Hmm.... Den er lige lidt svær, men jeg vil gerne ha lov at gætte. Skal bare lige ha hovedet lidt i blød!!

Og det hjælper jo ikke lige at jeg ikke har været til Cocktail de sidste to år pga hhv graviditet og lille barn...

Karina

 

 Anonymous skrev

Hov.... Siger navnet Stis dig mon noget???

Karina

 

 soesterlystig skrev

Ja, det navn siger mig ret meget:-)For mig er det synonym med verdens dejligste:-)

 

 Anonymous skrev

Søsterlystig - Jamen så var det jo slet ikke så svært.. Desværre! Det eneste jeg kender til barnløshed, er det jeg har lært via Stina her, men jeg har en lille idé om hvor meget det tærer og slider. (Og så skal jeg nok alligevel lægge mange, mange niveauer til).

Jeg håber du og C får jeres højeste ønske opfyldt - NU!!! (O:

Hvis du har lyst og mod på det, kan du kigge forbi www.123hjemmeside.dk/tullefis og se mit og Nj's "trofæbarn".. (Fanme grimt ord)

Vil du ikke hilse C mange gange fra mig?! Og om ikke før, så ses vi vel til næste cocktail?? (medmindre jeg stadig er stor som et hus, for så ved jeg snart ikke... bryder mig ikke om at feste iklædt telt...(O; )

Pas godt på dig!!!

Karina

 

 stubbornmom skrev

Hej I to, Søs og Karina
I skal da ikke undskylde - synes kun det er hyggeligt at I snakker sammen :-)
Og det er dejligt at se at du stadig er med Søs, selvom du ikke blogger for tiden... Ja, jeg siger for tiden, du ved, det med at slippe er ikke noget der ligger til mig (vel PUK? ;-))
Men men - i hvert fald- Karina, dit heldige asen, giv lige Søs et live-kram fra mig næste gang du støder på hende, ikke!
Og nå ja, min sviger og du selv skal da også ha' :-)

MØS! Fra Stina

 

 Anonymous skrev

Kære Stina

Dejligt det er i orden!! (O:

Jeg krammer gerne Søs næste gang, hvis hun lige er med på den..(?) Tror jeg har krammet hende før... Kun ligne os i den flok. (O;

Stina - jeg er ikke i flügger nu alligevel, ved ikk om du har fulgt med på nb, så der er stadig tid til pizza hvis du har plads i den store smukke!?!

Smasker

 

Skriv en kommentar!