Sunday, May 27, 2007

Gode råd ER dyre...

... Hvad gør en kvinde, som har fundet et passende hus, i et passende kvarter, med udsigt, til en yderst yderst rimelig penge?
Revisoren siger god for det. Prognosen er fornuftig. Huset overkommeligt. Grunden fantastisk, kvarteret skønt og stadig ikke for langt fra alting...

MEN HVORDAN OVERTALER MAN EN MAND DER ER FØDT PESSIMIST, OPVOKSET SOM PESSIMIST OG VIL KÆMPE MED NÆB OG KLØR FOR AT FORBLIVE PESSIMIST!!????????????????????????

ALLE råd modtages - alt fra kvindelist over kvindelist over manipulation og mere manipulation... Men men men ------------------------- HVORDAN, piger og drenge????

stubbornmom den Sunday, May 27, 2007

4 kommentarer

Monday, May 21, 2007

Michael Mazes mentale nedtur...

... Programmet "Maze retur" om Michael Mazes arbejden sig tilbage til at være blandt Europas/ Verdens bedste bordtennisspillere, viste noget meget interessant om en mekanisme, jeg tidligere har talt om - nemlig de historier, vi fortæller os selv. Lad mig forklare:

Maze er inde i en "downflow" periode, plaget af skader og dette påvirker hans præstationsevne, ikke mindst mentalt.
I denne periode hører vi Maze brokke sig højlydt over sig selv, han fortæller sig selv "det er bare ikke godt nok", "det er simpelthen for ringe, det her" og "jeg kan slet ikke koncentrere mig" - efterhånden får man på fornemmelsen at manden ikke kun døjer med skader, men også og måske endnu mere, med sig selv, og at han måske forsøger at tirre sig selv ned til et punkt hvor han kan se bunden (om man så må sige) for derefter med sin jernvilje aktivt at beslutte at leve og sige den overbevisning der hedder "det er mig og ingen anden, der kontrollerer bolden!". Lad mig slå helt fast at det lykkes for Maze. Efter den første optur, begynder han at tale positivt til sig selv - "det er bare så godt det her" og lignende. Og det breder sig, fra "talk" til "walk", således at han ender med til fulde at gøre det ligeså godt, som han siger det er efter den første succesoplevelse.

Efterhånden som successerne kommer og han vinder sine EMkampe, hører vi en Maze der snarere siger "jeg" end "man". En lille sproglig markør der viser, at manden er på vej i kontakt med sig selv. Og jeg vil vove den påstand at enhver sportsmand/erhverskvinde/enhver der gør noget på topplan (og da i princippet også alle andre!) er inderligt nødt til at være i kontakt med sig selv. Kontrollere sig selv - det er det eneste, vi virkeligt kan kontrollere!

Jeg beundrer Mazes retur og hans vilje er ikke fremmed for mig, selvom vi præsterer indenfor to vidt forskellige sfærer. Jeg vil også vedkende mig hans temperament, og det er måske en fælles knast for mange - men én ting er helt sikkert:

Fokus kommer af at være i kontakt med sig selv. Og kontakt med sig selv og evnen til at opnå sine mål gennem en fokuseret proces er tæt forbundne med at fortælle sig selv de positive historier.

Så - en anden dårlig gang: Tjek lige hvilke historier, du fortæller dig selv!

stubbornmom den Monday, May 21, 2007

0 kommentarer

Saturday, May 05, 2007

Hvem sagde kontrol?

Tilbage til kontrolslipningsprojektet :-)

Jeg er færdig med bogen - og har besluttet at læse den igen. Der er ingen tvivl om, at jo flere gange jeg arbejder mig grundigt igennem den, desto bedre vil jeg kunne implementere de ting, den gør for mig... eller de ting, jeg gør, med den som vejviser.

Den seneste tid har budt på mange "kontrolslipningsting", nogle mere grænseoverskridende end andre. For at fortsætte jobsøgningen var jeg nødt til at foretage en ændring af mit perspektiv - fra at se mig selv som mor på barsel, studerende og studenteransat på min hidtidige arbejdsplads (verdens bedste sted!) , var jeg nødt til helt banalt at nå til dét punkt, hvor jeg overhovedet kunne forestille mig også at være noget andet, og at være ansat et nyt sted i "XX" virksomhed.
Jeg fik en snak med min chef om det, og hun coachede virkelig - så jeg kom glad hjem og satte mig til at skrive, tog mod til mig og fik sendt dem... de 5 ansøgninger...

Jeg er kaldt til interview 2 steder, det ene en meget (som i meget meget!) stor aktør indenfor mit felt, så jeg er bestemt allerede smigret over blot at være kaldt til interview. Og naturligvis er jeg da nervøs :-). Jeg må bare bringe alt hvad jeg har, med ind i det jeg gør - og er jeg så ikke den rette for dem, så er det kun fint at finde ud af det før man bliver ansat. Så de og jeg kan finde det rette. Men det ved jeg jo slet ikke endnu, jeg kunne jo faktisk også være den rette for dem?! Viiild tanke. Nogle gange kræver det næsten mere at kunne kapere "den gode forestilling", end dem hvor man forestiller sig at det ikke går... Har jeg ret?

På en eller anden måde er jeg skræmt fra vid og sans over det tempo, mit liv ændres i lige nu... Eller rettere, det tempo jeg har skabt ved at ændre mit perspektiv, og dermed ændre mit liv.

Konflikterne med "fødestedsfamilien" trives, og jeg er selvfølgelig ked af det - men i virkeligheden er det bare den samme gamle kendsgerning: "Budbringeren bliver altid slået ihjel". Nu er budbringning jo lissom ret meget min metier...ja faktisk den hele...

Jeg synes jeg vil have lov at aflevere de traumer, sorger o.s.v., som jeg har båret for min familie, tilbage til dem. Så jeg kan få lov at definere min egen livsfortælling.

Jeg synes jeg er rimelig.
De er slet ikke enige.
Men forskellighed er et grundvilkår, vi mennesker har til fælles.

Jeg bliver ikke mere hel eller lykkelig i mig selv af at foregive at jeg kan bære deres byrder.

Jeg vil det ikke. Mere. Aldrig mere. Jeg gør det ikke. Jeg står fast.
Jeg nægter at føre min families mønstre videre til mine børn.
Jeg vil gerne have nærvær retur. Og plads til at leve almindeligt, tale om almindelige ting.

So help me God.

stubbornmom den Saturday, May 05, 2007

3 kommentarer

Wednesday, May 02, 2007

Den gamle sang

Den gamle sang fra mine barnløse tider kom tilbage i dag. Og sjovt som jeg finder sange på mit modersmål når følelserne er stærkest...
En sang fyldt med smerte, men også med håb og styrke. En sang med alle flosklerne fremme, men stadig så smuk, så smuk- og det syntes jeg også dengang!
Der er grædt mange resignerende tårer under lytning til denne sang (ja og indrømmet, hele dette albummet fra Sissel!) mens jeg ventede på test - igen og igen.

Og jeg troede aldrig at mit lille hjerte skulle holde op med at briste. Jeg troede ikke der var en sti ud af tårernes dal - men det var der. Og I dag valfarter mine tanker til den hellige Tuk-Tuk River, og ind i Regnbuelandet, og det føles som om min sjæl igen venter på noget der er større end os alle tilsammen...
Kunne jeg holde din hånd Puk, så gjorde jeg det.
Jeg kan ikke vente til den dag jeg kan kramme og kysse dit Regnbuebarn - og dens mor.
PS: "Lær mig at kjenne" fra samme album kan også være fin at hente styrke i :-)

Her er "All good things"

All Good Things
(Morten Abel/B?Fjordheim)

If you ever would need someone
Then think of me
If you ever would need someone
Then think of me
Need you ever to love somone
Consider me
Need you ever to love somone
So think of me
I'm free
All good thing come to the one who waits
All good thing come to the one who waits
Since I never had to fight
I loose easily
Since I never had to fight
I still believe
Patiently that
All good things come to the one who waits
All good things come to the one who waits
All good things come to the one who waits
All good things come to the one who waits
If you ever would need someone
Then think of me

stubbornmom den Wednesday, May 02, 2007

3 kommentarer