Tuesday, June 24, 2008

Jeg er mor til et børnehavebarn...

Ja jeg er her endnu.
Tavsheden er ikke fordi, jeg ikke vil blogge. Jeg har haft lynende travlt. Tja, det har jeg stadig. Jeg vil rigtig gerne en masse, men synes godt nok rammerne er trange. Især de fysiske.
Vi kigger på hus. Det kræver sin mand at få gennemtjekket alt. og overvejelserne. Hvad nu hvis børnene ikke falder til?
Så er der alt det andet... Job, forhold osv.
Men størst og vigtigst af alt:
Min dreng er STOR. Han går i børnehave. Uha, angst - inde i moren. Men knægten er stolt.
"Mor, jeg vil gerne have madpakke med".
Og inde i mit hjerte føler jeg ham så meget. Fra før han kom, fra tiden da han blev født, fra alle dagene siden, hvert et skridt, ord, alt.
Jeg bekymrer mig, men jeg styrer mig. Han har brug for at få lov at vokse.
Og den 28. juli bliver han 3 år. 3 lys i lagkagen.

Jeg trækker vejret ned i maven og prøver at skaffe et hus, hvor han kan få sit helt eget værelse.

stubbornmom den Tuesday, June 24, 2008

2 kommentarer

Thursday, April 10, 2008

"Er du mors lille dreng?"

I aften blev TV2 - dokumentaren "Er du mors lille dreng?" genudsendt. Programmet viser drengen Jørns første 3 måneder i livet.
Programmet gjorde et dybt indtryk på mig, da jeg så det første gang i 1998 - jeg var 18 år gammel. Den måde, forældrenes totale uvidenhed om og vilje til at modtage undervisning i, hvad et barn behøver, udstiller Danmark som et land, hvor de personlige rettigheder til tider sættes højere end menneskers liv, chokerede mig i en grad, der satte varige spor hos mig.
Udsendelsen blev brugt af min meget kloge og dygtige psykologilærer i gymnasiet, og blev sat i relation til de mest anerkendte teorier om børns udvikling. Psykologi er et valgfag. Viden om børns udvikling, mener jeg, bør være obligatorisk pensum på alle ungdomsuddannelser.

Historien om Jørn blev gennem TV2s portræt løftet op fra at være "det grundlovssikrede eksperiment" jeg mener det er, når forældrenes behov vægtes så meget højere end barnets udvikling og trivsel, og blev i stedet et fælles tv - oplevet traume for danskerne, og udløste en stor debat.
Nu får vi så chancen igen. Og denne gang håber jeg at Jørns historie kan udløse mere, nemlig en reel "værdikamp": Hvem har mest værdi for et samfund som vores? Er det barnets ret til et værdigt liv, eller forældrenes ret til at gøre uoprettelig skade på deres børns trivsel og udvikling?

I de seneste ti år har jeg tænkt på Jørn. Specielt da jeg selv blev mor til min dejlige dreng.
Og ordene "er du mors lille dreng" kan jeg ikke sige til min dreng - for det hører til i en kontekst, der langt fra er min og mine børns - gudskelov.

Jeg græder for Jørn, for hans forældre der ikke ved bedre, eller rummede mere, og for alle de børn derude hvis skæbner ligner Jørns og formes af ét, væsentligt grundvilkår:

I Danmark er det ikke ulovligt at vi som samfund begår kollektivt, passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt (definition af pædagog Else Christensen, 1992) mod børn, der ikke har andet valg end at håbe, de voksne snart bliver klogere...

stubbornmom den Thursday, April 10, 2008

0 kommentarer