Wednesday, January 30, 2008

Det rykker...

Hulens mange ting på kort tid.

Jeg har modtaget en officiel undskyldning fra Hvidovre Hospital, for den dumme nærdødsoplevelse i forbindelse med Elias' fødsel. Det var godt, for mig og for dem, og for de kvinder, som skal føde derude i fremtiden.
Det er utroligt så meget det betyder for et menneske.
Jeg vidste det ikke. Men jeg ved det nu, da det er overstået.
Det var ikke mig, der gjorde noget forkert.

Jeg er blevet gladere. Tæt på at være mig, som før hele cirkusset. Nu har jeg tilmed Basserne. Jeg føler mig rig.

Lavede kæmpebrøler på arbejde, blev reddet af chefen inden der skete noget ved det, var ked af det alligevel- efter nogle dage gik jeg til chefen og forklarede "følelsen i maven". Jeg tror på ærlighed. På at turde være sårbar. Jeg bekender mig til mod. Også på trods.
Jeg kom ud fra mødet med forbedrede vilkår, både på timer og løn. Betalt barn syg, hjemmeadgang og måske en dag "egen" arbejdsbærbar...?
Og vildt meget ros, også af ny überboss. Ingen sure miner, jeg var den eneste der var sur på mig... :-)

Men nej, jeg er faktisk glad. Mest af alt fordi jeg flytter noget i det job, og det flytter noget hos mig.
Hvad skal man i sit liv, hvis man ikke kan bevæges og selv bevæge...?

Trods at tiden frem til eksamen var fyldt med merarbejde, så gik jeg op. Var så tæt på at afmelde, og udsætte frem til sommer. Men er glad for jeg gik planken ud. Var ved at besvime af nerver lige inden jeg gik ind.
Jeg fik 12. Tænk at jeg var lige ved at afmelde dét... Godt jeg fik et anfald af klarsynet stædighed!

Hjemme efter alt dette læste jeg Bukke Bruse for basserne. Alle figurer i eventyr har deres egen stemme når jeg læser op. Og der er lydeffekter. Og bevægelser til historien.
De elsker det. Jeg elsker dem. Og da de sov tænkte jeg højt til min elskede mand;

Er det i virkeligheden ikke sådan, det bør være altid?
Er det ikke i virkeligheden det, vi jager rundt efter?
At komme hjem og læse eventyr for børnene.
Jo.
Det er DET. Og det har det været længe før de blev til.

Og det er det hele værd.

stubbornmom den Wednesday, January 30, 2008

3 kommentarer