Monday, July 17, 2006

Frit sygehusvalg- også i psykiatrien

Der er som bekendt frit sygehusvalg i Danmark - også i psykiatrien. Desværre bevirker inddelingen i distrikter at det er meget vanskeligt for patienterne i praksis at få lov til at vælge frit. Selvom der er tale om en lov, og altså ikke en eller anden lille regional ting, man kan fortolke som man vil, så bliver patienterne reelt forhindret i at benytte det frie valg.
I 5 år har min mor ytret ønske om at skifte hospital, men når hun har været syg og haft brug for behandling, har hun fået klar besked: Der er ikke plads på det hospital, du gerne vil behandles på, og derfor er hospitalet i dit distrikt dét tilbud, der er.
Denne praksis er ikke kun ulovlig, den forhindrer også min mor og gud ved hvor mange andre patienter i at få den bedste behandling. Jeg gad godt se den politiker, der ville stå ved dette system, hvis det var sådan man behandlede cancerpatienter eller andre indenfor somatikken, for den sags skyld.
Når man påpeger overfor lægerne at der faktisk er frit sygehusvalg også på dette område, bliver man spist af med en - i bedste fald- halvkvædet vise. Det er en uskreven regel, der beskyttes af en hel kultur, at man ikke lader en patient blive behandlet udenfor den pågældendes distrikt. Og jo, kære læser, vi befinder os i Danmark i år 2006, og det er her og nu, det sker.
Jeg har netop selv været igennem en lang proces for at få dét amt, min mor bor i til at respektere, at hun vil behandles på et andet hospital - endda i det samme amt, blot udenfor det distrikt, hvor hun behandles ambulant. Jeg vil lade jer få et glimt af korrespondancen:

Stina:
"For nuværende vil jeg gentage min opfordring om at min mor flyttes fra NS, gerne til Dal, og hvis der er mere end 2 måneders ventetid hertil, ja så må hun overføtres til et psyk. afsnit UDENFOR jeres amt!"

Embedsmand:
"Ifølge ledende overlæge SS har din moder ikke ytret ønske om overførsel til Dal."

Stina:
"Dog har min moder netop oplyst mig om, at hun her til morgen har spurgt læge SM om at komme til Dal, men er blevet afvist - angiveligt fordi der angiveligt ikke er plads.Det MÅ vække undren at min moder i 5 (skriver: fem) år ikke har kunnet opnå plads på det hospital, hun ønsker at modtage behandling på. Det er alarmerende, hvis psykiatrien fungerer på en sådan måde i Amt, eller der er beskåret så mange sengepladser, at Dal i fem år har kørt overbelægning!
Gad vide hvordan man ville stille sig, hvis patienter andre steder i behandlingssystemet måtte vente 5 år på at få den bedste behandling?Såfremt der ikke er udsigt til at min moder kan få en plads på Dal i nærmeste fremtid, må I sørge for at hun bliver flyttet til et andet hospital, som f.eks. S - eller i sidste instans udenfor Amt.
Dette har jeg som så meget andet sagt før, og det agter jeg at blive ved med at sige. Vi kan finde en løsning/ et kompromis, der ikke nødvendigvis involverer Dal, men vi kan for nuværende IKKE finde et, der involverer NS.
Jeg vil som sagt gerne finde en mæglingsmulighed højere oppe i systemet, eller undersøge belægningsgraden retrospektivt, hvis jeg skønner at dette kan gavne behandlingen af min moder."

Embedsmand (efter kort tid i tænkeboks og indblanding fra den politiske opposition i Amt!):
"Efter aftale med ledende overlæge SS meddeles det hermed at der i dag tages kontakt til almen psykiatrisk afdeling i Dal mhp at efterkomme dinmoders ønske om overflytning til Dal. Så snart der er plads i Dal vil din moder blive overflyttet.
Jeg håber at du selv om din moder nu overflyttes til Dal stadig vil indgå i netværksenhedens tilbud og derfor fastholder at mødes med Al?"

I alt tog det altså fem år, plus den sidste måned med korrespondance frem og tilbage og retur igen, at få gennemtrumfet min mors frie valg.
Læg dertil al afmagten og frustrationen undervejs. Og gang med den tid, der er tabt i behandlingen af min mor.
Så har du resultatet: At hun nu sidder på Dal og venter. Venter på en plads i et beskyttet bomiljø, hvor hun kan være til sine dages ende (før i tiden kaldte man det vidst psykiatrisk plejehjem).

Hun er mine børns mormor. Men chancen for rigtigt at være det? Den forsvandt fordi hun ikke måtte få den bedste behandling.

stubbornmom den Monday, July 17, 2006

2 kommentarer

2 kommentarer

 Unknown skrev

Det er forfærdeligt at din mor ikke før har fået en rimeligt (- og lovlig!) behandling.
Men hvor er det dog trods alt skønt at hun har verdens stædigste datter som ikke giver op overfor et dumt og grimt system.
Kram til alle i Stædig-familien. PUK

 

 Henriette skrev

Det er helt utroligt, som det helt skal fremstå som om, at vores samfund er velfungerende, også for de svageste, men det er det overhovedet ikke. Det ser vi et helt konkret eksempel på her.

Jeg håber virkelig, at din mor i dag har fået den nødvendige behandling, men man har desværre sine tvivl. Men hun er garanteret supet stolt af at have en datter som dig!

 

Skriv en kommentar!