Sunday, March 26, 2006

Folks kommentarer (IRL), fnys!

Altså, er det bare mig der er gravid eller hvad?
Jeg er sgisme godt nok træt af folks kommentarer. Om maven og dens indhold... Altså, den her var virkelig irriterende: "Nå, du tror det er en pige? Så skal du ligne en tønde denne gang, hva'!" Altså, få dig lige et liv - SELV! Så er der den her: "Du skal da også snart føde, hva'?"
........................
Vid lige hvad man siger til en gravid, og hvad man ikke siger! Ovenstående er to eksempler på ting, man IKKE siger!!!!! Grrrrr.....

Nå, men det værste er stadig disse fordomme om barnløshed, behandling og graviditet efter behandling. Sådan noget som: "Jamen, så fik du jo også ekstra undersøgelser første gang, fordi du havde været i behandling"---------- NEJ, jeg fik alle standard-undersøgelser, det eneste der var ekstra, var uge 8 - scan, som er udskrivningsscanning fra klinikken for os heldige, der nogensinde kom så langt!! Og barnet er sgisme også helt almindeligt, fuldstændig som gør det selv- børn! Og NEJ, han bliver ikke fulgt ekstra tæt af sundhedsplejersken!
Puuuuuh hvor kan jeg ikke ha' det i min krop! Det skærer mig så dybt i hjertet når nogen antyder at min fysiske bedre-formåen denne gang skyldes fravær af behandlinger! Det er jo kun fordi det er anden gang og fordi jeg kun har taget 400 gr. på indtil nu, at jeg har det så meget bedre denne gang. Psykisk er det selvfølgelig også bl.a. fordi jeg ikke har været gennem Helvede først - men derudover ER der altså ingen forskel...

Og så alligevel... Jo der er forskel, men den går den modsatte vej end hvad folk tror. Jeg føler på en måde at jeg har mere ret til Elias, fordi jeg kæmpede sådan for ham. Jeg føler stadig jeg har snydt i køen. Selvom den rationelle udlægning af Miraklet jo er at jeg er blevet skånet af Magterne... Jeg er ikke sikker på at jeg selv forstår det, selvom jeg snart er halvvejs.

Jeg kan, hvis alt går vel, snart kalde mig mor til 2 mirakler. De er mirakler begge to, på hver deres måde. Ingen skal vove at antyde at min lille bisling-dreng, Lille Miv, Dramadrengen, er mindre god end den hjemmelavede. Dét bærer jeg ikke.
Det er to forskellige børn, og jeg elsker dem lige højt. Og de har lige meget ret til at være her. De er sunde og raske begge to, så vidt vi er informeret indtil nu.

Fordommene om fertilitetsbehandling er stadig det eneste, der kan hidse mig lige så meget op, som regeringen. På vegne af mine stadig hårdtfightende medsøstre, mig selv og mine børn!

Den eneste virkelig vigtige forandring, der er sket mig ved at få Elias er, at nu kan alle andre også se ham! Jeg har jo hele tiden båret ham i mit hjerte, med mig overalt, i al den tid hvor jeg ikke havde ham hos mig fysisk. Da var der blot ingen andre end mig, der kunne se ham. Men han er ikke anderledes end dengang, han er den han altid var indeni mig, også før han var. Og jeg elsker ham heller ikke højere end dengang. For man kan ikke elske et menneske mere, end jeg elsker ham. Nu kan jeg bare også fremvise ham i fysisk form. Og pludselig kan alle forstå min kærlighed.
De eneste der forstod mig og mit imaginære barn før, det var PUK og Jasmin. Dét har betydet alt for mig.

stubbornmom den Sunday, March 26, 2006

6 kommentarer

6 kommentarer

Anonymous Anonymous skrev

Barnløshedens sørgelige problematik kan jeg ikke sætte mig ind i. Kun bløde for dem der må gå så grueligt mange onde tider igennem pga det..

Men følelsen af ikke at ha fortjent... DEN ramte mig lige i solar plexus.

For hvordan kan JEG ha fortjent mit barn;? Mig der end ikke har en mand... Men ønskede mig hende, gjorde jeg - og fik hende i første forsøg. Hvem kan tillade sig sådan noget?? INGEN, fristes jeg til at sige. Og da slet ikke mig...

Det er hårdt at ha hende her, og så end ikke turde tro på det.

Så jeg tror jeg ved hvad du mener, og forstår dig udfra en del af det du skriver..

Som jeg har hende her, således får du snart dit lille liv oven i hatten - og ved dú hvad? Jeg syns det er fortjent!! (alle dem der ikke får - det er ikke fortjent. Alle dem der får - det ER fortjent. Mig 5 år)

Jeg har ikke set dig som særlig meget gravid (kan man definere det sådan?), men jeg fristes til alligevel at sige som kommentar til dit udseende "Hvor SER du bare skøn og lige tilpas ud. Og hvor er det rigtig flot at du kun har taget 400 gram på! Du må virkelig ha holdt dig i skindet - dit madøre.. (O:"

Nå, må hente tutfisen og kysse lidt på hende.. Hun er i dp hos mormor.

Køs fra mig - der også føler, jeg har sprunget uretmæssigt over, selvom jeg endda aldrig har været "barnløs". (kaldes det empati eller stupiditet??)

 
Blogger Solsikke skrev

Du skriver så smukt! Jeg bliver helt varm indeni, når du beskriver hvordan Elias altid har levet i dit hjerte, men det først er nu omverdenen forstår din kærlighed.

Nu ser det også ud til at jeg snart kan vise omverdenen min elskede, men det gør ikke kærligheden større eller mindre. Det eller de liv, der lever i mig nu, er hverken mere eller mindre elskede end de har været i år nu.

I øvrigt kender jeg godt følelsen af at springe over. Lige pludselig er jeg bange for at miste og synes at jeg har sprunget over, fordi jeg har nået min lykke så nemt. Men så husker jeg årene med tårerne og smerten, og synes da egentlig ikke at det var nemt. Men der er mange, der har kæmpet længere end mig, og som stadig kun bærer barnet i hjertet, og DET er uretfærdigt.

Tillykke med dine fantastiske børn! Vi vælger ikke selv vores plads i køen - sandheden er jo, som du også ved så smerteligt, at der ikke er nogen kø.

Hav det rigtig godt!

Kæmpe knus,
Solsikke

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære Stina

Det lyder godt nok som om du er lidt sårbar i øjeblikket. Om det så er graviditeten eller noget helt andet ved du bedst selv. Jeg synes du er meget modig, når du er så åben omkring din fertilitet og graviditeterne, men netop derfor bliver du også udsat for dumme kommentarer, som kan være trælse, men vel bunder i uvidenhed. Selvfølgelig skal du ikke føle at du ikke har fortjent dette andet mirakel. Det har du som alle andre, der ønsker sig børn. Jeg forstår godt din store lykke over at have fået Elias efter alt hvad du har måttet gå igennem inden det blev virkelighed, og din kærlighed til ham fra længe inden han var foster. Den følelse har jeg også haft, men jeg har heller aldrig været i tvivl om at jeg gerne ville have børn.Det er nok rigtigt at man føler sig beriget på et højere plan, når man har ventet længe.Min kærlighed til mit barn er det vigtigste i mit liv, og det tror jeg altid den vil være.Jeg er sikker på at du vil elske dit andet barn lige så meget som du elsker Elias, og at du vil føle det som et lige så stort mirakel.
Jeg håber at du vil nyde din graviditet, og selvom du ønsker den samme lykke for andre, så hjælper det ikke at have dårlig samvittighed over at blive beriget to gange.

Kærlig hilsen Evi

 
Blogger soesterlystig skrev

Jeg har det personligt lidt svært med det der ord "fortjener" - lidt ligesom jeg har det svært med ordet "skyld". For hvem er det der har retten til at afgøre om jeg fortjener at få børn eller om det er min egen skyld, at jeg ikke kan? Stina - pointen er, at der slet ikke er nogen grund til at gå rundt og gruble over disse ting. Der kommer ikke nogen og dømmer dig ude ell. lign. fordi du føler dig lukkelig. Jeg kender godt tanken - alt for godt! Men den er urealistisk og unødvendig. Så se nu at få nydt, at det hele flasker sig - det må du gerne!! :-)

 
Anonymous Anonymous skrev

Hej

Apropos tåbelige bemærkninger i forbindelse med graviditeten, så er du ikke alene :-) Jeg skrev dette indlæg for 3 år siden

Du beskriver utrolig smukt, hvordan det er at være mor, til et barn, der endnu ikke er til. Jeg havde meget store problemer med at forklare veninderne, hvorfor jeg nærmest fik en depression, hver gang jeg fik min menustration. "Jamen .. Du kan jo bare prøve igen" .. Ja .. tak .. (Hvad siger man helt nøjagtigt til den kommentar, når man har taget 30 negative graviditetsteste?)

Det er som om man er "forkælet" fordi man ønsker et barn - og ikke kan få det. Mennesker glemmer, at INTET kan sammenlignes med savnet af det barn, der ikke er. Det er et urinstinkt, at vi ønsker vores børn.. et urinstinkt, man ikke lige kan slukke for, bare fordi det tager længere tid end forventet.. eller slet ikke lykkes.

Tak for et tankevækkende indlæg.

mange hilsner
Pernille

 
Anonymous Anonymous skrev

Hmmm... mit linkeri virkede ikke som jeg ville.. Linket er her

http://nilleper.smartlog.dk/8049_34_0_Det_abenlyse.html

 

Skriv en kommentar!