Saturday, March 18, 2006

At tro på noget

Tro er sådan en underlig ting, der både kan flytte bjerge og - som vi har set på det seneste (Profeten Muhammed) - kan tro også flytte stemmer :-/!

I min verden er tro en grundsten.
Det er hvad vi bygger vores drømme på, baserer vores håb på, mens vi venter på en fremtid vi endnu ikke kender.
Håbet (og måske troen) er dét, der holder os i live mens vi kæmper for dét, vi drømmer om. Troen på at det måske kan lykkes for netop dig eller mig, er hvad der får os til at holde ventetiden ud - og lade lægerne sende en halv meter kanyle ind i én, for at hente æg ud, der måske en skøn og smuk dag bliver til vores dyrebare barn.

Troen på at vi ikke behøver lade os føre bag lyset i 4 år mere er det der gør at vi sætter kryds ved oppositionen ved næste valg, for det kunne jo være netop min stemme, der væltede regeringen og tog DF med (og dermed blev jeg en sand heltinde!).

Men størst af alt er kærligheden og troen på kærligheden.
Når jeg retrospektivt ser hvordan jeg gennem ti år igen og igen har været lige ved og mange gange kun få 100 meter fra at møde min mand, så ser jeg også at det skete præcis på det rette tidspunkt, da vi begge var klar.
Når jeg tænker på den rejse, jeg har gjort, og hvor heldig jeg har været med alt i mit liv: Alt har på et eller andet tidspunkt set ud som om det var umuligt for netop MIG: At forblive rask, at tage en længere videregående uddannelse, at få et (studie)relevant job, at møde manden i mit liv, at blive gift, at FÅ BØRN............................

Så vågner jeg og får morgenmad på sengen af HAM, ser min lille dreng der er begyndt at række armene op mod mig (bare for at være helt sikker på at hans mor ikke kan modstå ham *S*), jeg mærker et Bonusbarn bevæge sig så småt i min mave og på jobbet får jeg stadig nye og spændende opgaver - selvom jeg lige er kommet fra barsel og går fra igen om lidt......

De onde kræfter vender sig og græder, viger bort når de ser mig.
Jeg står tilbage med så meget liv i mit liv at jeg bare må sige:

GUD LEVER - uanset hvilken form og facon man tillægger Gud, om det er kærlighed eller samtale eller Allah, man kalder dén kraft: Så findes den og er til stede.
Også når man ikke lige kan se hvor han er "hen'ad".

Gud være med Jer - Insh'a Allah
May the force be with you
-hvad I end tror!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! *S*

stubbornmom den Saturday, March 18, 2006

4 kommentarer

4 kommentarer

 soesterlystig skrev

Desværre bliver det stadig sværere og sværere for mig at tro på noget som helst overjordisk. Det virker ulogisk på mig, at nogle bliver velsignet mere end andre af en Gud, som i bund og grund skulle ville os alle det bedste. Og her tænker jeg ikke bare på min egen lille navle, men i højere grad på alt det der sker for mennesker rundt omkring i verden. Familier der bliver splittet af alvorlig sygdom, børn der sulter, børn der bliver mishandlet på det groveste... Der var en gang, hvor jeg havde troen på, at der var en mening med alt hvad der sker. I dag virker det naivt på mig (ikke dermed sagt, at jeg synes du er naiv). Jeg tror nok bare mest på, at det hele er tilfældigt og nogle gange er man heldig - andre gange er man ikke.... Men for pokker, hvor ville jeg til tider ønske, at jeg havde din tro!
:-)

 

 stubbornmom skrev

Her er jeg jo sikker på at Gud er dén kraft, der gør at man alligevel kan overleve. Ondskaben er menneskeskabt. Alle velsignes i et eller andet omfang - og beriges. Det er bare ikke altid, man selv kan se det. Nogle kommer til det en dag, andre aldrig.
Men i dette spil er barnløshed ikke med - for selvom det også giver, så tager det mere. Men alt det vi får til gengæld i kraft af venskaber osv., det er dét gud giver os for at vi kan overleve det alligevel.
Knus fra Stina

 

 Anonymous skrev

Jeg tror på det gode i folk indtil det modsatte er bevist.
Jeg tror på, at jeg kan påvirke min egen skæbne og mit held, at jeg må og skal tage ansvar for mine handlinger og mine tanker.
Jeg tror på mine børn, på min mand og på det liv, vi lever - at det er vigtig at være til stede i alt, hvad man foretager sig. At man skal være helhjertet i det man gør.

Så jeg har også min tro - selvom den er "selvdefineret" ;-)

P.S. Der ligger en invitation til "4 meme" til dig på min blog, hvis du har lyst og tid :-)

 

 Unknown skrev

Jeg suger af din tro, den giver mig en del af min styrke. Og når jeg en dag bliver gravid så tror jeg slet ikke jeg kan undgå at min tro blusser op igen helt af sig selv. Men lige nu er den altså lidt på vågeblus/ sat ud i kulden...
PUK

 

Skriv en kommentar!