Friday, March 03, 2006

Klart jeg VIL!

Søs spurgte om jeg så slet ikke ville skrive mere - klaaart jeg VIL!
Jeg er jo faktisk ret så nyforelsket i Blogland med indbyggere, at I ved det!

Milepæl nakkefoldscanning er overstået og det var i sandhed en befrielse. Jeg frygtede den lidt fordi jeg fik et dårligt tal da jeg ventede lille E. Fik taget fostervandsprøve og var ræd for at abortere som følge af den - men det gik fint. Gik flere uger i uvished etc. etc. og endte med at få beskeden at lille E er sund og rask. Gudskelov! Men pludselig kom alle de oplevelser tilbage.
Så ret nervøs til scannigen og selvom det var skønt at se den lille igen, ja så var jeg nok meget resultatorienteret og syntes sygeplejersken tog sig rigeligt god tid - klogt nok, men ... I ved!
Men tallet, som skal være højere end 1:300 var fint.
1:6.640. Og så græd jeg lige lidt. Noget den opmærksomme læser sikkert har opdaget at jeg gør en del i ;-).

Elias gror. Den står på tænder. Og på al slags mad. Nu også mælkeprodukter (sødmælk og sødmælksbaserede). Han kæmper ihærdigt for at komme frem i verden - numsen op og så afsted... Indtil videre baglæns. Han elsker at lege "Hvor er moar'n?" hvor mor her tager et klæde over hovedet, kalder på ham "Elias kan du finde mor?" og så hiver han klædet væk fra mit ansigt. Så sidder han der og griner. Griner så det klukker og med hele kroppen.
Nogle gange kan jeg fra mit "skjul" se hans forventning og genkendelige "nååårh, det er den leg, jubiii". Og det er skønt.

Jeg lod barnet lege med min slukkede mobil. DUMT. Han savlede så meget i den at den har fået vandskade. Så ku moren lære det. Så nu har jeg købt en ny. Den kommer i begyndelsen af næste uge. Med kamera. MUST have mulighed for at dokumentere alle de søde og sjove ting med den lille dreng.
Jeg er derfor helt off hele denne weekend. Og vi laver også børneværelse nu, hvilket betyder at pc bliver koblet fra et par dage. Men jeg kommer tilbage hertil hurtigere end hidtil. PROMISE!
PUK, da jeg ikke kan besvare din søde besked grundet ovenstående vil jeg lige benytte lejligheden til at sige tak her. Og at jeg håber, tror og beder til at første HH forsøg bliver lykkens for dig.
Og jeg vil gerne give dig troen tilbage - min fødselsdagsgave til dig. Ikke som tro men måske nærmere som... Vished? Jeg beder.

stubbornmom den Friday, March 03, 2006

3 kommentarer

3 kommentarer

Blogger Unknown skrev

Glæder mig til at læse mere, snakke mere , alting mere med min skønne stina ;)
PUK

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære Stina

Jeg kan sandelig godt forstå, at du var nervøs for den scanning! Det har bestemt ikke været rart for dig at skulle være nervøs for, at der var noget helt galt med barnet, da du ventede Elias, så selvfølgelig kommer de følelser tilbage nu, da du venter dig igen.
Jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg selv var for at abortere efter en fostervandsprøve, og hvordan tårerne løb ned over kinderne, mens nålen blev stukket ind. Jeg fik lykkeligvis et positivt svar på den prøve,og et dejligt sundt barn som resultat. :-))
Du fik heldigvis også din dejlige lille Elias, og hvor er det skønt at læse om hans fremskridt, og hvor dejligt I har det, når I leger. Husk at tag en masse billeder af ham nu, for snart vil han ikke længere være en baby, og du vil få mere travlt, når I bliver en mere i familien.
Det bliver bestemt et dejligt børneværelse , I får lavet, så gør det ikke noget, at du ikke har så meget tid til at skrive her!

Kærlig hilsen Evi

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære Stædige stina - selvfølgelig vil du blive her i blogland....for vi skal da kunne følge med i dit, lille E og lille nyes liv;o)

Jeg er glad for at høre at det gik godt til nakkefold og at du ikke skulle genopleve det samme som sidst....tænk at du snart skal have en lille til - det er ikke til at forstå, men hvor er det skønt:o)

Hvor langt er du henne nu? - tiden går jo bare så hurtigt*s*

Kram Jasmin/Annette

P.S: mobiler og fjernbetjeninger er meget interessante for de små*g* godt du får en ny mobilos med kamera så vi kan få nogle gode billeder at se;o)

knus

 

Skriv en kommentar!