Friday, January 13, 2006

Digte-dag!

I dag er det digte dag på min blog. Jeg har udvalgt nogle digte, det første er fra tiden op til vi startede i behandling for at få Elias. De næste er fra tiden der fulgte, tankerne fra min graviditet omkring hvad jeg ønsker for min søn. Og endelig, et digt om hvordan det så egentlig er at være mor - og dét gælder (er min påstand) uanset om ens barn er kommet eller stadig står i kø "på den anden side"...
Jeg håber I finder en smule fornøjelse i mit ordbad for i dag ;-).

Brev til ufødt barn
Det er nu mit attende forsøg på
at opnå din opmærksomhed
det vil jeg gerne takke dig for
at du ikke bare sådan kommer
når jeg kalder
Rejsen for at finde dig
har givet mig uendeligt meget jeg har grædt som kun skyerne ved
mod den tomme himmel over min tomme krop
Jeg har aldrig forsvaret nogen
så meget som dig, mit ufødte barn
aldrig været stillet så meget til ansvar for nogen
som for dig, allerede
Aldrig har jeg mødt så lidt og så meget forståelse
på en og samme tid
Aldrig har jeg følt så stor glæde og vished
som nu da jeg går med mig selv i behold ned ad gangen
for at møde den læge
der kan hjælpe dig til livet, og os til at ændre vores
Det kræver sin kvinde og mand og kærlighed at gøre dette
For en, der endnu ikke er født
Men kære ufødte barn
en dag vil jeg høre dig græde
en dag vil jeg se dit ansigt
jeg vil bære dig og holde fast i det løfte
det er at give liv, og endnu mere på denne barske måde
Dagen kommer hvor du er hos os
Jeg vil lære dig at gå
at cykle, at læse, at klare dig i skolegården
lære dig at leve
Jeg savner dig uden at kende dig
og dog
er du genklang allerede i mit eget
mærkværdige væsen
Mit kære, elskede men ufødte barn
en dag vil jeg høre dig græde
en dag vil jeg se dit ansigt
Men i mange dage før den
har jeg for længst været
din mor

Hey lille stjerne (sang til Elias)
Hey lille stjerne
Svæver du dér
I din himmel
Og sender lys i natten
Til din mor og far

Hey lille stjerne
Sidder du dér
Bag en sky i mit sind
Og venter på at blive
I verden lukket ind

Hey lille stjerne
En dag vil vi ses
Og vi vil aldrig mere
Slippe dig igen

Hey lille stjerne
Du har et navn
I mit hjerte
Du har et navn i mit hjerte

Ønsker
Ønsker at frygten aldrig
vil finde dig
at angsten aldrig
tager bo i dit hjerte
at sorgen aldrig vil lænke dig
at de ting du ikke får gjort
ikke vil binde dig
at tvivl ikke vil fange dig ind
at du ikke vil blive
et firkantet menneske i en verden af kasser
Ønsker
at du vil bære regnbuen i dit sind
at du vil leve et liv
svøbt i kærlighed
at du vil lade stolthed drive dig
men ikke for vidt
at du vil blive stærk
i troen på mennesket at du vil tage imod
alt det smukke du er sat i verden
for at modtage
og hver dag føle blot et lille strejf
af lykke over at være til
og hver dag vide
at nogen elsker dig
blot fordi du er

Jeg kan mærke dig
Jeg kan mærke dig
mærke dig i mig selv
din gråd, som endnu
ingen tårer har
kan jeg mærke i min sjæl

Jeg kan mærke dig
mærke dig i mig selv
dén trøst, som endnu
intet navn har
kan jeg mærke i min sjæl

Jeg kan høre dig
høre dig i mig selv
dét sprog, som endnu
ikke er skabt
kan jeg høre i min sjæl

Jeg vil give dig
give dig alt af mig selv
dén verden, som endnu
ikke er givet
vil jeg give dig af min sjæl

........................................................................................................................................................................

stubbornmom den Friday, January 13, 2006

3 kommentarer

3 kommentarer

 Anonymous skrev

Så sad man her og tød.... Men det ku man jo ligeså godt, når man nu ikke ku sove.

Jeg elsker, når børn er elskede!

Vi ses...snart!

Karina

 

 Anonymous skrev

Smukt og rørende!
Tak fordi du vil dele dine digte med os.

kærlig hilsen evi

 

 Solsikke skrev

Hvor er det dog dejligt at læse "Brev til ufødt barn". Det er præcis sådan jeg har det, og hvor er det dejligt at få sat så smukke ord på det.

Kærlig hilsen
Solsikke

 

Skriv en kommentar!