Sunday, January 15, 2006

Hvordan er min verden ændret?

Efter nogle dage med en sur og svær lille dreng, har jeg endelig lidt tid til at skrive på min blog. P.t. ligger der en glad baby og leger på sit legetæppe i min stue. I min stue. Min baby! Det er næsten ikke til at forstå...

Jeg har tænkt lidt over, hvordan min verden er forandret: Forandret på grund af lille E og ikke mindst på grund af den nye, jeg venter til august. Hvad er der sket med min sorg? Den er ikke pist væk, men den har helt klart ændret form. Fra at være sylespids og kold og en ond, knugende, meget dyb sorg, er den gået over i noget andet. Næsten gennemsigtig, ikke så spids og ikke længere så dyb som før.
Jeg husker tilbage til dengang, jeg fik Mandens historie, og hvor vred jeg blev. Vred på den ekskæreste han havde stolet på, men som havde været ham utro uden beskyttelse, fået klamydia (hvilket i sig selv jo kan ske, det er til en vis grad forklarligt) MEN hun havde bare lige glemt at foortælle ham det, da hun fik det konstateret. Hvilket betød at han gik i månedsvis. Hvilket betød at da han først var fri af klamydiaen, var han steril.
Damn, jeg indrømmer det, jeg hadede hende virkelig af mit ellers så gode hjerte og mit ellers så rummelige sind.
Nogle rummede min vrede (som var et udtryk for min sorg, afmagt og frustration) og hjalp mig ved at rumme det sammen med mig, andre var mere eller mindre forargede over min reaktion.
Dén sorg har ændret sig i mig. Med Elias. Men nu står jeg et sted hvor jeg helt må kaste min vrede bort - i hvert fald den vrede der drejer sig om, at det jo er "hendes skyld" at Manden er steril. For det viste sig jo åbenbart at han ikke var mere steril, end at jeg bærer endnu et barn - et "hjemmelavet" ét. Så nu er jeg fri, fri af min afmagt, frustration, vrede - og fri af mit had. At jeg stadig er træt af hendes rolle og selve princippet i dét at man opfører sig så uansvarligt, er en helt anden ting. Men mit had er jeg fri af.
Og måske er det den største belønning. Den største frihed. At kunne sige at jeg én gang har hadet, men blev sluppet fri.
Før ville jeg have fortalt hende, hvad hun havde gjort, hvis jeg fik chancen. Hvis jeg fik chancen i dag, ville jeg fortælle hende at min historie og at jeg har været delvis uretfærdig overfor hende. Og jeg ville muligvis undskylde at jeg har spredt rygtet om hende - selv i hendes egne kredse.
Godt nok er jeg skruppelløs... Men når man har været en galning, må man tage det på sig.
Og dét er unægteligt nemmere for mig i min nuværende situation!

stubbornmom den Sunday, January 15, 2006

3 kommentarer

3 kommentarer

 Anonymous skrev

Tillykke med graviditeten, med hjerteblink og med det menneskelige overskud, der følger med.

Jeg har fundet dig hos RikkeS i den lange række af lykønskninger for hendes mirakel.

Det er så stort at blive og være MOR, at bære spiren under hjertet i mange måneder og gennem tankerne og udviklingen forberede sig tip og forestille sig livet herefter.

Elias er et lille mirakel, og nu står I med endnu et.

GLÆD DIG over lykken og skam dig ej!

 

 Grith skrev

Wauw...sikke en historie. Har netop fundet dig her:-)
En fortælling med stof til eftertanke. Skønt for dig at du befinder dig der hvor du gør nu med et barn og endda et til på vej, tillykke:-)
Selv håber jeg at lykken snart banker på her hos os med en lille spire der skal vokse, men det vil tiden jo vise:-)

 

 Anonymous skrev

Kære Stina
Hvor er det dejligt for dig,at du nu kan slippe for at føle had mod den person, som du troede var skyld i din store sorg over at være barnløs.
Det er da forståeligt, at du har haft disse følelser, for vil man ikke altid prøve at finde noget eller nogen,som man kan give skylden, når det man oplever er for svært at bære og forstå.
Desværre går det jo næsten altid mest ud over en selv, når man føler had mod andre!Derfor er det sådan en lettelse at slippe for den grimme følelse, som piner og plager en,så længe man har det sådan.
Det lyder som om, du har fået tænkt det godt igennem,og du har jo også nu rigtig gode grunde til at lade de positive følelser overtage pladsen i dit sind.
Hvor er det dejligt at høre om din kærlighed til din lille søn og den lille i maven, og at du nu har glæde og overskud. Nyd detnu!

Kærlig hilsen evi

 

Skriv en kommentar!