Sunday, February 12, 2006

Grænsen mellem nettet og virkeligheden?

Jeg har brug for at høre nogle meninger om dette emne. Hvor går grænsen mellem nettet og virkeligheden? Hvilke oplysninger fra virkeligheden må man bringe på nettet og hvilke fra nettet, kan man tillade sig at viderebringe IRL?
Er der en fortrolighedspolitik? Hvis man f.eks. gennem nettet får kendskab til ting, man ville behandle fortroligt eller med "en vis takt" hvis man havde fået de samme oplysninger face to face - er det så ok at bringe dem videre?
Jeg spørger - for jeg synes det er interessant og måske... svært?
Shoot at me ;-)

stubbornmom den Sunday, February 12, 2006

13 kommentarer

13 kommentarer

 Freudika skrev

Jeg synes den er rigtig svær ...

Jeg er klar over at jeg har jokket i spinaten - og det er jeg helt vildt ked af ... Jeg vil rigtig gerne forklare dig hvad der er sket - men ikke her ... det er vist dumt nok som det er ... men du kan evt. smide en majle på freudika@freudika.dk

Camilla

 

 Anonymous skrev

Personligt kan jeg ikke se, at der skulle være en forskel mellem nettet og ikke-nettet. Ligesom jeg heller ikke mener, at man kan bruge virkeligheden om den verden, der ikke foregår via en computer. I dag - skulle jeg mene - er begge dele godt integreret i hinanden.

Så kort af langt; hvis du i den fysiske verden ville behandle en oplysning fortroligt, så burde det også gøre sig gældende, hvis oplysningen er givet via den virtuelle verden.

 

 stubbornmom skrev

Freudika, ja det var jo selvfølgelig med til at få mig til at tænke over det. Men jeg ved også at du ikke har gjort det med vilje. Det har jeg derimod oplevet andre gøre, hvilket er grunden til at jeg blogger nu. Fordi blogland er mere "fredeligt". Men - no harm done, og det vil jeg gerne sige her hvor alle kan "høre" det.
Knus fra mig

 

 Anonymous skrev

Det er en svær en...
Helst ville jeg have at der var vandtætte skodder mellem mine to verdener, men det er der ikke altid helt.

Mine veninder, som jeg har mødt gennem nettet (min-mave.dk) og som jeg også ser IRL kender til bloggen, men min familie og andre venner gør ikke. Ikke hvad jeg ved af i hvert fald.

Men enig i, at hvad du IRL ville behandle fortroligt er også fortroligt i forhold til nettet ;-)

 

 MariaG skrev

Jeg forstår slet ikke, hvad det her går ud på.
Jeg vælger selv at offentliggøre mine tanker og følelser på nettet, og dermed mister jeg også retten til at bestemme, hvordan folk vælger at bruge de ting, de læser på min blog. Jeg har jo ikke adresseret det til nogen bestemt, men jeg håber da ikke, der er nogen fra min familie eller vennekreds, der læser med, for det er ikke det, der er idéen med min blog for mig, men er der det, kan jeg jo ikke gøre noget ved det, udover at ændre domænet.

Jeg har da helt klart en meget større fortrolighedsfølelse med de veninder jeg har IRL, som du kalder det, end jeg har med dem, jeg kender gennem nettet. Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad, hvis der var nogen, der fortalte deres omgangskreds om, hvad jeg havde skrevet på nettet...jeg ville jo alligevel aldrig møde de mennesker, og de kunne jo i princippet selv være fundet frem til min blog, som jo er fuldt offentlig. Samme holdning har jeg på ingen måde til, hvad mine nære veninder vælger at gøre, med de ting, jeg fortæller dem, der forventer jeg helt klart en fortrolighed, som det i værste fald kan koste et venskab, hvis ikke de kan overholde.

 

 Freudika skrev

Maria> Problemet opstår også først, når der pludselig er en bro mellem nettet og virkeligheden :-/

 

 Signe og Jan skrev

Jeg har valgt at bruge min blog også som medie til at fortælle irl venner og familie, hvordan jeg har det. Det har altså en dobbelt funktion, hvor både en masse dejlige damer i samme båd og en del ude i den fertile verden, som gerne vil forstå, kan følge med. Det lægger selvfølgelig visse begrænsninger på, hvad man kan skrive, eksemplevist om de inderste og nogen gange grimme følelser til manden - og hans dårlige sædkvalitet, at man ved svigermor nok læser med, men altså, sådan har jeg valgt at gøre det, mest fordi jeg så slipper for at berette de samme ting til alle.

 

 stubbornmom skrev

Jamen Signepige - du er jo også så praktisk og struktureret. Det er man jo også nødt til at være i dit job, kan jeg regne ud :-) spørgsmålet er så, mon du altid har været sådan, eller er der stadig et håb om at jeg kan vokse mig til det? :-)

 

 Anonymous skrev

Kære Stina

Selvfølgelig skal man behandle fortrolige oplysninger netop som fortrolige, uanset hvordan man får kendskab til dem, medmindre de handler om situationer, som man under alle omstændigheder har pligt til at gøre noget ved som almindelig ansvarsfuld borger.
Hvis jeg på nettet læser om nogen jeg kender IRL. synes jeg bestemt ikke,at jeg kan tillade mig at fortælle det videre til andre, hverken de der ikke kender personen, og slet ikke de som gør!
Det, man skriver på nettet, er ganske vist tilgængeligt for alle, som finder frem til det! Men det er jo ikke det samme som, at man har lyst til at udgive det som en bog, der bliver reklameret for.
Det er jo fordi man ved,der sidder en på den anden side af skærmen,at man nemt kommer til at være mere personlig og udlevere mere af sig selv, end man måske ville gøre i en bog.Jeg synes man derfor bør være endnu mere varsom med, hvad man fortæller videre, og selv tænker jeg også meget på, hvad jeg skriver om mine egne forhold,så jeg ikke udleverer nogen.Jeg ville selv blive meget ked af, hvis mine venner eller familiemedlemmer skrev noget om mig,som jeg ikke selv ville offentliggøre!

Kærlig hilsen evi

 

 Signe og Jan skrev

hø hø. Sådan havde jeg ikke set det. Men joh det ligger nok lidt i skolingen som embedsmand at man forsøger at agere rationelt, struktureret og logisk. (Det lyder sgu kedeligt og blottet for spontanitet). ;O)

 

 Signe og Jan skrev

Ps) Jeg r faktisk af natur ret emotionel og "rodet", så det er tillært....

 

 stubbornmom skrev

Signe:
Ja og sjovt nok - I den korte tid jeg indtil nu har været embedsmand synes jeg også nogle gange at det ER kedeligt. Men egentligt interessant at JEG af alle ku lære at holde igen med mine egne meninger - og bare tjene ministeren uden at kny! Og pludselig være helt... øh... farveblind...?! Men hvad, er jo også kun studenten ;-)

 

 soesterlystig skrev

Vil du så slet ikke skrive mere stædige Stina?

 

Skriv en kommentar!