Thursday, March 30, 2006

Regnvejr, balloner og sæbebobler

Hvad får man sådan en forårsregnvejrsdag til at gå med?
Svar: Man tager barnet med i Toys R' Us og shopper lidt (igen)!

Vel inde i butikken tog jeg en vogn, og placerede så mit barn på sædet foran. Og GOSH hvor var det hyggeligt. Han sad og kiggede meget forundret rundt, legede med kæden til vognlåsen og snakkede imens. Vældig fornøjet. Utroligt hvor meget glæde sådan en lille køretur kan vække. Jeg stoppede og viste ham en rød tøjelefant. Hans smukke øjne lyste hele butikken op, da han smilede og grinede til den. OKAY - den er købt!!!!!!!!!!!!!
Så fik han balloner og sæbebobler. Og Marina nede på vejen gav os snor til ballonerne. Så var vi flyvende.
På vej hjem med friske forsyninger af bleer m.v., silede regnen ned. Elias var faldet i søvn i barnevognen efter alle strabadserne. Jeg så en lidt større, lille dreng i regntøj, meget begejstret over alt det vand, der kom oppefra. Kiggede på min sovende baby og tænkte: Jo, regn er godt nok. Det er også dejligt vejr.

Regn skal der til for at græsset kan gro. Regn for at kløver kan "vokse og blomstre og sætte deres frø", for nu at parafrasere digteren Morten Nielsen... Nogle gange er man heldig, og så laver trekløvere små firkløvere.
Regn skal der også til, og siden kommer solen: For så kan man nemlig være så heldig at få en regnbue.
Og gode, store, smukke regnbuer skal der til, for at Regnbuebarnet kan finde sin mor PUK og blive det fjerde barn i det kommende firkløver!
Det firkløver startede som et trekløver af mig, Jasmin og PUK.
Forår! NU!

stubbornmom den Thursday, March 30, 2006

3 kommentarer

Sunday, March 26, 2006

Folks kommentarer (IRL), fnys!

Altså, er det bare mig der er gravid eller hvad?
Jeg er sgisme godt nok træt af folks kommentarer. Om maven og dens indhold... Altså, den her var virkelig irriterende: "Nå, du tror det er en pige? Så skal du ligne en tønde denne gang, hva'!" Altså, få dig lige et liv - SELV! Så er der den her: "Du skal da også snart føde, hva'?"
........................
Vid lige hvad man siger til en gravid, og hvad man ikke siger! Ovenstående er to eksempler på ting, man IKKE siger!!!!! Grrrrr.....

Nå, men det værste er stadig disse fordomme om barnløshed, behandling og graviditet efter behandling. Sådan noget som: "Jamen, så fik du jo også ekstra undersøgelser første gang, fordi du havde været i behandling"---------- NEJ, jeg fik alle standard-undersøgelser, det eneste der var ekstra, var uge 8 - scan, som er udskrivningsscanning fra klinikken for os heldige, der nogensinde kom så langt!! Og barnet er sgisme også helt almindeligt, fuldstændig som gør det selv- børn! Og NEJ, han bliver ikke fulgt ekstra tæt af sundhedsplejersken!
Puuuuuh hvor kan jeg ikke ha' det i min krop! Det skærer mig så dybt i hjertet når nogen antyder at min fysiske bedre-formåen denne gang skyldes fravær af behandlinger! Det er jo kun fordi det er anden gang og fordi jeg kun har taget 400 gr. på indtil nu, at jeg har det så meget bedre denne gang. Psykisk er det selvfølgelig også bl.a. fordi jeg ikke har været gennem Helvede først - men derudover ER der altså ingen forskel...

Og så alligevel... Jo der er forskel, men den går den modsatte vej end hvad folk tror. Jeg føler på en måde at jeg har mere ret til Elias, fordi jeg kæmpede sådan for ham. Jeg føler stadig jeg har snydt i køen. Selvom den rationelle udlægning af Miraklet jo er at jeg er blevet skånet af Magterne... Jeg er ikke sikker på at jeg selv forstår det, selvom jeg snart er halvvejs.

Jeg kan, hvis alt går vel, snart kalde mig mor til 2 mirakler. De er mirakler begge to, på hver deres måde. Ingen skal vove at antyde at min lille bisling-dreng, Lille Miv, Dramadrengen, er mindre god end den hjemmelavede. Dét bærer jeg ikke.
Det er to forskellige børn, og jeg elsker dem lige højt. Og de har lige meget ret til at være her. De er sunde og raske begge to, så vidt vi er informeret indtil nu.

Fordommene om fertilitetsbehandling er stadig det eneste, der kan hidse mig lige så meget op, som regeringen. På vegne af mine stadig hårdtfightende medsøstre, mig selv og mine børn!

Den eneste virkelig vigtige forandring, der er sket mig ved at få Elias er, at nu kan alle andre også se ham! Jeg har jo hele tiden båret ham i mit hjerte, med mig overalt, i al den tid hvor jeg ikke havde ham hos mig fysisk. Da var der blot ingen andre end mig, der kunne se ham. Men han er ikke anderledes end dengang, han er den han altid var indeni mig, også før han var. Og jeg elsker ham heller ikke højere end dengang. For man kan ikke elske et menneske mere, end jeg elsker ham. Nu kan jeg bare også fremvise ham i fysisk form. Og pludselig kan alle forstå min kærlighed.
De eneste der forstod mig og mit imaginære barn før, det var PUK og Jasmin. Dét har betydet alt for mig.

stubbornmom den Sunday, March 26, 2006

6 kommentarer

Saturday, March 25, 2006

Jeg er med! 4 meme!

Tak til Msr. Baloui for invitationen! Jeg er med, jubiiii! Jeg er en rigtig blogger!

4 Jobs, jeg har haft:

1: Pædagogmedhjælper på en døgninstitution
2: Afløser på et plejehjem
3: Studentermedhjælp i VTU (Ministeriet for Vudenskab, Teknokrati og Indvikling *S*)
4: Student/ konsulent med speciale i intern og ekstern kommunikation på Københavns største plejehjem (on- going and I love it!)

4 film jeg kunne se igen og igen:

1) Livet er smukt (forbudt når jeg er gravid!!!!)
2) Shrek!!!!
3) Den Grønne Mil (forbudt når gravid!!!!)
4) Walk the Line (jeg vidste ikke den var forbudt når gravid, før i lørdags!)

4 steder jeg har boet:

1) I lorte-provinsby hvor mine børn i hvert fald ikke skal tvinges til at vokse op!!!!
2) På Vesterbro med verdens klammeste mand i hans svinesti som jeg blev neurotisk rengøringsfreak af at bo ved - men bare rolig, jeg er ovre det igen *G*
3) På kollegie, og mødte Manden, HAM, den eneste ene, mine børns far - og dét var til gengæld fedt!!!!!! Og meget renere end 3) *G*!!!!!!!!
4) Den fede lejlighed ved Søerne på Frederiksberg - men det var en fremleje *s*

4 TV-shows jeg godt kan lide at se:

1) Lost!!!!!!!!
2) Desperate Husfruer ;-)
3) Forældre forfra (så ved man nemlig, man selv kan gøre det meeeget bedre!)
4) Krøniken (miss you, Palledreng!)

4 steder jeg har været på ferie:

1) Nord- Norge. Det (r)eneste stykke Norge, der findes, og nord for Trondheim har nogen tryllet Janteloven væk og alle praler af alle. Ææææælsgar det!
2) Korfu - brændte mine fødder af og fik hænder som en 80-årig og var 18 år gammel...
3) ROM!!!!!!!!! Blev et bedre menneske og har siden drømt om at vende tilbage dertil!
4) Ærø. Den hedeste kærlighedsferie EVER. Med min mand. Mums!

4 websites jeg besøger/bruger (dagligt):

1) www.digte.dk
2) www.dr.dk
3) www.google.dk
4) www.netbaby.dk

4 favorit retter:

Sikke en udfordring for en gravid ædedolk...
1) Morgenmad
2) Brunch mit die ganzes schweinerei *s*
3) Frokost med frugt
4) Aftensmad

Sorry, men så er jeg dækket ind, ikk?

4 steder jeg godt gad være lige nu:

1) På den anden side af min kommende fødsel
2) På vej ned at sende blomster til en gravid PUK
3) På (kort) barselsbesøg hos PUK
4) Nede at grille i gården ;-)

4 bloggere jeg tagger:

1) PUK - www.positivepuk.blogspot.com (kan ikke linke som jer andre endnu *s*)
Bare fordi jeg elsker hende og ønsker mig at hun snart får det Regnbuebarn!
2) Søs - www.soesterlystig.blogspot.com
Bare fordi hun er lystig og også fordi hun ikke altid er. Og det er også hendes tur snart!
3) Rikke - www.rikkes.blogspot.com
Hun er den seje, ærlige og supergode mor! Elsker at hun kommer med sandheden om alt det der "skulle" være så lyserødt på den anden side af infertiliteten!
4) M.S. - http://spirre.blogspot.com
for hun har brug for opmuntringer og nyt fra verden udenfor kummen, og jeg kender det selv, adr!

Tak fordi jeg måtte være med - det var spas! :-)

stubbornmom den Saturday, March 25, 2006

4 kommentarer

Saturday, March 18, 2006

At tro på noget

Tro er sådan en underlig ting, der både kan flytte bjerge og - som vi har set på det seneste (Profeten Muhammed) - kan tro også flytte stemmer :-/!

I min verden er tro en grundsten.
Det er hvad vi bygger vores drømme på, baserer vores håb på, mens vi venter på en fremtid vi endnu ikke kender.
Håbet (og måske troen) er dét, der holder os i live mens vi kæmper for dét, vi drømmer om. Troen på at det måske kan lykkes for netop dig eller mig, er hvad der får os til at holde ventetiden ud - og lade lægerne sende en halv meter kanyle ind i én, for at hente æg ud, der måske en skøn og smuk dag bliver til vores dyrebare barn.

Troen på at vi ikke behøver lade os føre bag lyset i 4 år mere er det der gør at vi sætter kryds ved oppositionen ved næste valg, for det kunne jo være netop min stemme, der væltede regeringen og tog DF med (og dermed blev jeg en sand heltinde!).

Men størst af alt er kærligheden og troen på kærligheden.
Når jeg retrospektivt ser hvordan jeg gennem ti år igen og igen har været lige ved og mange gange kun få 100 meter fra at møde min mand, så ser jeg også at det skete præcis på det rette tidspunkt, da vi begge var klar.
Når jeg tænker på den rejse, jeg har gjort, og hvor heldig jeg har været med alt i mit liv: Alt har på et eller andet tidspunkt set ud som om det var umuligt for netop MIG: At forblive rask, at tage en længere videregående uddannelse, at få et (studie)relevant job, at møde manden i mit liv, at blive gift, at FÅ BØRN............................

Så vågner jeg og får morgenmad på sengen af HAM, ser min lille dreng der er begyndt at række armene op mod mig (bare for at være helt sikker på at hans mor ikke kan modstå ham *S*), jeg mærker et Bonusbarn bevæge sig så småt i min mave og på jobbet får jeg stadig nye og spændende opgaver - selvom jeg lige er kommet fra barsel og går fra igen om lidt......

De onde kræfter vender sig og græder, viger bort når de ser mig.
Jeg står tilbage med så meget liv i mit liv at jeg bare må sige:

GUD LEVER - uanset hvilken form og facon man tillægger Gud, om det er kærlighed eller samtale eller Allah, man kalder dén kraft: Så findes den og er til stede.
Også når man ikke lige kan se hvor han er "hen'ad".

Gud være med Jer - Insh'a Allah
May the force be with you
-hvad I end tror!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! *S*

stubbornmom den Saturday, March 18, 2006

4 kommentarer

Friday, March 03, 2006

Klart jeg VIL!

Søs spurgte om jeg så slet ikke ville skrive mere - klaaart jeg VIL!
Jeg er jo faktisk ret så nyforelsket i Blogland med indbyggere, at I ved det!

Milepæl nakkefoldscanning er overstået og det var i sandhed en befrielse. Jeg frygtede den lidt fordi jeg fik et dårligt tal da jeg ventede lille E. Fik taget fostervandsprøve og var ræd for at abortere som følge af den - men det gik fint. Gik flere uger i uvished etc. etc. og endte med at få beskeden at lille E er sund og rask. Gudskelov! Men pludselig kom alle de oplevelser tilbage.
Så ret nervøs til scannigen og selvom det var skønt at se den lille igen, ja så var jeg nok meget resultatorienteret og syntes sygeplejersken tog sig rigeligt god tid - klogt nok, men ... I ved!
Men tallet, som skal være højere end 1:300 var fint.
1:6.640. Og så græd jeg lige lidt. Noget den opmærksomme læser sikkert har opdaget at jeg gør en del i ;-).

Elias gror. Den står på tænder. Og på al slags mad. Nu også mælkeprodukter (sødmælk og sødmælksbaserede). Han kæmper ihærdigt for at komme frem i verden - numsen op og så afsted... Indtil videre baglæns. Han elsker at lege "Hvor er moar'n?" hvor mor her tager et klæde over hovedet, kalder på ham "Elias kan du finde mor?" og så hiver han klædet væk fra mit ansigt. Så sidder han der og griner. Griner så det klukker og med hele kroppen.
Nogle gange kan jeg fra mit "skjul" se hans forventning og genkendelige "nååårh, det er den leg, jubiii". Og det er skønt.

Jeg lod barnet lege med min slukkede mobil. DUMT. Han savlede så meget i den at den har fået vandskade. Så ku moren lære det. Så nu har jeg købt en ny. Den kommer i begyndelsen af næste uge. Med kamera. MUST have mulighed for at dokumentere alle de søde og sjove ting med den lille dreng.
Jeg er derfor helt off hele denne weekend. Og vi laver også børneværelse nu, hvilket betyder at pc bliver koblet fra et par dage. Men jeg kommer tilbage hertil hurtigere end hidtil. PROMISE!
PUK, da jeg ikke kan besvare din søde besked grundet ovenstående vil jeg lige benytte lejligheden til at sige tak her. Og at jeg håber, tror og beder til at første HH forsøg bliver lykkens for dig.
Og jeg vil gerne give dig troen tilbage - min fødselsdagsgave til dig. Ikke som tro men måske nærmere som... Vished? Jeg beder.

stubbornmom den Friday, March 03, 2006

3 kommentarer