Monday, December 26, 2005

Så meget på hjerte

Jeg har så meget på hjerte for tiden, jeg tror faktisk at jeg kunne skrive flere poster om dagen. Jeg har gået så længe og "sparet op til en blog" at det helt løber af med mig.
Gårsdagens historie om min borderline mor er f.eks. slet ikke slut - den er nok nærmest uendelig, der tilføjes jævnligt nye kapitler. Men bortset fra det, så glemte jeg helt at fortælle hvad der fik mig til at skrive de hårde og absolut sande ord om min egen stakkels handicappede mor ;-/.
I sin tid brugte hun min børneopsparing. Nu har hun så givet lille E én i dåbsgave. Den har hun nu stoppet indbetalingen til, fordi det åbenbart ikke lige passede ind. I stedet giver hun min voksne bror kr. og kr. hver gang han er hjemme.
Det er ikke pengene, jeg bliver sur over, det er sådan set ligegyldigt. Nej, det er det faktum at hun nedprioriterer E, fordi han er mit barn. Hvis min bror havde børn ville hun aldrig gøre sådan. Og det gør mig så rasende. Nok om hende, men det var altså det der startede lavinen.

Jeg har en helt. Han er helt fantastisk. Det er Morten. Morten er dén læge, der lave lille E til os. Da jeg havde født gik jeg en grueligt masse igennem, og da jeg vågnede efter operationen, og begyndte at kunne gå lidt rundt i afdelingen så mødte jeg - ja, Morten.
Han var og er enormt sød ved os, meget dygtig og omsorgsfuld, og så ved han liiige hvordan man takler en Stina. Jeg føler mig ekstremt tryg ved ham. Det er måske hele idéen om at han hjalp os, at det var ham der "startede det hele" for os, da han lavede E. Og ham der støttede og trøstede undervejs. Han sagde i sin tid til min mand, at "den dér ene procent kan du ikke bruge til ret meget".
Så jeg ringede selvfølgelig til ham forleden. For at fortælle at min mand har gjort mig gravid. Selv. (Vi er nu i kategorien "gør det selv-forældre", puha, den må jeg tage en anden dag!). Han var ikke lige ved telefonen, men jeg lagde besked. Dagen efter ringede han tilbage. Han sagde: "Tillykke, hvor er det dog fantastisk!". Han sad med hele min journal, så jeg kunne stille ham mine spørgsmål. Kan mit ks holde til graviditeten og fødslen, når der ikke er gået længere tid end der er siden min fødsel? Svaret er ja. Har jeg forøget risiko for at den nye spire sidder udenfor livmoderen, pga den operation jeg fik, der har fyldt min højre side med arvæv? Svaret er ja. Derfor vil Morten gerne se mig til en scanning i ambulatoriet den 29., og det gælder om at være der til tiden, for som han sagde: "Du er jo ikke henvist hertil af en læge, men kom præcis, så passer det med at jeg kan få puttet dig ind dér, så vi kan se at den sidder som den skal."
Manden gør mig en tjeneste. Igen. En mega tjeneste. Men den største tjeneste har han allerede gjort mig - han gav mig mit barn.
Morten vil altid være en helt, en stjerne, en hospitals-Aragorn i min verden! Og selvom jeg ved han er gyn-obs'er, så er jeg så fuld af tillid til den mand, at jeg med glæde ville lade ham operere mig i hjertet... Jeg tror I er med nu, ikke *s*!

stubbornmom den Monday, December 26, 2005

1 kommentarer

1 kommentarer

 Anonymous skrev

uh, jeg ved ikke hvad du kan købe til din helt Morten, min søde ven:o) - men han er da en dejlig mand...tænk at der findes så søde og betænksomme mennesker og bare det at han har lavet elskelige Elias, lille E....og så skal du scannes - det bliver spændende, glæder mig sådan til at høre godt nyt;o)

Bliver trist over at høre din oplevelse vedr. din mor - det er da en underlig indstilling at have og hvor ville jeg dog ønske at hun ville glæde sig over din lykke, glæde sig over dig og din dejlige familie og kommende lillebror - det gør jeg i hvert fald søde Stædig pige og det er vi mange der gør, husk det;o)

DU er skøn.....:o)

Knus Jasmin og Magnus

 

Skriv en kommentar!