Sunday, December 18, 2005

Jeg HAR et barn...

Jeg har et barn. Et smukt og skønt og helt perfekt barn. Han er 4 mdr. og 3 uger.
Han kom efter 2 års kamp, 5 inseminationer og uendeligt mange tårer. I al den tid han lå i min mave kaldte vi ham TukTuk, fordi hans lille hjerte sagde tuk-tuk i doptonen. Den smukkeste lille lyd, som musik der ramte og omsluttede hele vores livsnerve. Han er fin og god og mild som en sommervind. Han er så nem at gøre tilpas. Og han er den smukkeste skabning på jorden, det er sandt!
Men stadigvæk er jeg barnløs - helt ind i hjertet. Følelserne omkring barnløsheden forsvinder aldrig. Uanset hvor meget, man bearbejder dem, eller hvor mange børn man får. De velkendte følelser af sorg, afmagt, skuffelse, frustration og naturligvis håb, forsvinder ikke. Ikke nogensinde, tror jeg. Min mand kan ikke bare gøre mig gravid. Vi skal have hjælp. Odds for at vi "gør-det-selv" er utroligt små - mindre end odds for at vinde den store gevinst i Lotto.

Der er så bare dét at jeg ikke har fået min mens denne måned. Jeg kender godt den forræderiske mens - véd kun alt for godt, at den kan være forsinket uden at det betyder vi venter barn. Men denne gang, denne gang er den forsinket - som i mange dage forsinket. Og vi har ikke brugt noget, hvorfor skulle vi? Vi kan jo ikke få børn, damn it!
Jeg har læst på nettet at hvis man ammer jævnt gennem døgnet, så får man ikke menstruation, og jeg regner med at dét er grunden til forsinkelsen. Min mand er ret nervøs, for hvad nu hvis? Han mener ikke vi kan klare et barn mere lige nu, og vil helst være færdig med sin uddannelse først, hvilket han efter planen ville være næste jul. Men hvis jeg var gravid nu, ville jeg have termin i september 2006. Hvilket -for mandens vedkommende- ville være lige i semesterstart, og derfor maks dårlig timing! Vi taler desuden om at det ville være synd for vores søn, der i givet fald ville være 14 mdr, når han blev storebror.

Men men men men men men:
Der findes ikke dårlig timing, jeg har dårlig samvittighed og føler stor skyld over at vi gør os disse tanker. Jeg tror ikke på jeg er gravid. Jeg ved jo det ikke kan lade sig gøre. Og jeg synes det ville være maks ondskab hvis jeg var det nu! Jeg HAR jo allerede et barn!
Jeg ville blive vred på mig selv og føle det uretfærdigt - jeg kender barnløse som har ventet i årevis, og det er deres tur nu og det har for øvrigt været deres tur længe, alt for længe. Og jeg kan ikke vente mere på at se min kære netveninde blive mor! Jeg ville blive så ulykkelig, ikke fordi jeg fik et barn, men fordi hun ikke fik ét, hun der kæmper så meget og så længe.
Det er som at stå udenfor sig selv som tilskuer - en meget vred tilskuer!
Selvfølgelig ville jeg få dét evt. barn. Det er indlysende. Jeg kunne aldrig vælge et barn fra, aldrig. Uanset hvor meget jeg føler med andre, så ville det slet slet ikke gøre deres sorg mindre, at jeg valgte et barn fra. Jeg har den rigtige mand, jeg har job og er i gang med en videregående uddannelse. Jeg har et godt liv. Hvis min mand mod alle odds har lavet et barn på mig - så siger vi ja tak. Uden diskussion.

Men hvor ville jeg dog føle jeg havde fået en "ufortjent" gave. En stor én, men en gave jeg havde fået uden kamp. Kampen for at få børn er blevet en del af mit/vores liv. Og mange, jeg kender og elsker. Dét ville gøre mig så ondt at jeg af alle skulle blive dén, der sprang over i køen.
Hvis det er sket, så er det sket - så håber jeg at jeg ikke bliver udstødt af mine elskede kvinder, der kæmper. Jeg håber I ville vide at jeg tænker på jer, stadig føler det jeg altid har følt, og at jeg ville have meget dårlig samvittighed...
...Mon I forstår mig?

Nu må jeg bare vente på mens. Jeg er jo ikke testnarkoman mere, vel? Eller?

stubbornmom den Sunday, December 18, 2005

7 kommentarer

7 kommentarer

 Unknown skrev

Kære skønne kvinde!
Skulle miraklet være sket vil mine tårer trille af lykke. Så ville jeg vide at der er mere mellem himmel og jord - og jeg ville grine højt ved tanken om hvilket væsen et sted i universet der har besluttet sig for at spille jer et sådant pus. Jeg ville byde endnu et trekløver-barn velkommen til verden. Og så ville jeg i mit stille sind ønske at Regnbuebarnet kom og var med - så vi sammen kunne vandre parker tynde, med store brede barnevogne.
Skulle du få brug for en test så har jeg en virkelig god lykketest liggende - jeg sender den gerne ;)
Velkommen i Blogens magiske verden kære veninde.
PUK

 

 Anonymous skrev

Hej

Jeg fandt vej til din blog gennem Puk's blog, som jeg læser på jævnligt (dog uden at give mig til kende).
Jeg synes, at det var interessant med en blog fra en, som er kommet ud som mor på den anden side af fertilitetsbehandling - som jeg selv. Måske er jeg bare ikke opmærksom nok på de mange blogs derude i cyper space, men jeg synes, at der har manglet blogs som din. Blogs, som kan fortælle lidt om, at det rent faktisk lykkes - at der fødes vidunderlige og smukke børn også selv om vejen dertil er snørklet og fyldt med hjertesorg.
Hmmm, måske man skulle begynde at blogge selv??? Som jeg kan læse på diverse blogs, så skulle det primære formål jo være "selv-terapeutisk" - og hvem har ikke brug for det *GGG*????
Men god fornøjelse med din blog i hvert fald. Jeg vil kigge forbi i ny og næ ;o)

Hilsen Sille

 

 Freudika skrev

Velkommen til blogland ...

Jeg glæder mig til at følge med i din blog :-)

Camilla

 

 QVINDEN skrev

Velkommen til dig.... Og er du gravid, så er du jo bare beviset på, at ting kan ske, når vi mindst af alt venter det.

 

 soesterlystig skrev

Heeeej Stina,
Skønt at se dig her!!!:-)
Søs

 

 Anonymous skrev

Hej Stina, velkommen til :-) Jeg har faktisk vundet sådan en helt og aldeleles usandsynlig Lotto gevinst, så hvorfor skulle I ikke også kunne?

Ta' en test - ?

PS. Det med at snyde i køen findes ikke. Der er nemlig ingen kø...der går bare meget lang tid inden man finder ud af at det er sådan

 

 MariaG skrev

Hej Stina!!

Velkommen til!!Jeg kan kun tilslutte mig de andre...tag en test...det ville jo være en fantastisk julegave...også selvom timingen ikke er helt i top...men kan man som barnløs tillade sig at tænke på timing?? Jeg stoppede i hvert fald med det for mange år tilbage, for timingen har da ikke været lige perfekt ved alle de "evt. terminer" jeg har haft igennem de sidste 4½ år!! Jeg er sikker på, der dukker en løsning op, hvis lykken har tilsmilet jer!!

 

Skriv en kommentar!