Tuesday, August 14, 2007

Eksamen, eksamen...

Jeg skrev et stort projekt om kommunikation inden for sundhedssektoren (intern kommunikation), og inden for det specifikke sundhedsfaglige område, er der - til stor undren for mange- ikke tidligere lavet kommunikationsforskning; selvom det måske er lige præcis dét, de mangler for at kunne levere den service, der er brug for.
Ofte er det desuden sådan, at en investering i optimering af intern kommunikation vil have effekt på resultatet på bundlinjen. Der forekommer ofte et ikke ubetydeligt ressourcetab i virksomheder, der ikke har specialister til at tage sig af lige netop intern kommunikation, og hos andre er det et spørgsmål om snarere at øge omsætningen (f.eks. gennem strategisk branding, product placement, branding qua fora, bannerreklamer på nettet, in between- discipliner som blogging, eller mere synlige discipliner som kampagner, spots, bannerreklamer osv.).
Som den første hidtil, bedrev jeg det, man med en vis ro kunne kalde for grundforskning, og indsamlede selv empiri, udskrev, analyserede osv., da det var en individuel eksamensaflæggelse. Og dét var det mest spændende, og samtidig hårdeste, jeg har gjort i min tid ved KU. SÅ fedt!
Den eneste virkeligt ufede ting var, at vejledning ikke var til at opdrive, endskønt lektoren selvfølgelig blir betalt for det - men det har vi hørt om før...
10 på en opgave uden vejledning, er da heller ikke så værst...
Jeg samler på 10'ere...

Jeg blev bekræftet i mine bange anelser om, at dettte fag er dét, jeg kan og skal. Det er også det jeg vil. Jeg er, i følge mine medstuderende og undervisere m.fl. "den mest dedikerede studerende siden forrige årtusindskifte"... hmm, meget muligt, for jeg er reelt vild med mit fag. Hvilket unægteligt spiller en rolle i f.t. dygtighed.

Hvad taler så imod kommunikationsbranchen?
Uha uha... Jeg må sige, jeg bliver stadig overrasket. Overrasket over, hvor selvfed en branche det er, hvor slibrig og klistret og fedtet ind i sig selv, den kan være - en branche der består af spin spin spin, løgn, vennetjenester mellem mænd, og hvor kvinder holder hinanden nede ved hjælp af sylespidse stiletter; kvinden med dagens rekord i hælehøjde er den, der vinder. Tomt.

Som en komm-veninde sagde det:
"Hvad sker der mon når SLANK, topkarakterstuderende, lægefrue, under 30 og mor til 2 børn kommer til interview? Hvad ser mandlig såvel som kvindelig ansat da?
KONKURRENT. Hun skal sgutte engang på barsel???!!"

Sjovt, men: Jeg synes det var et skræmmende vidneudsagn. Naiv som jeg er, ja så troede jeg, at hvis man var tilpas dygtig, ville det bevirke at man var svær at se bort fra. Meeeen men, der er jo bare det, at hvis man skylder ham Jonas et kødben fra sidst, eller man kan få en bedre ven end mig, hvis man venter lidt...
Samtidig kan man jo hænge ud på k-forum og hygge sig lidt med rygklapperi og de sædvanlige diskussioner om hvem der skal være hvem's's nye spindoktor - fremfor en saglig diskussion om HVORDAN - diskussioner der i øvrigt kun går ud på at namedroppe, i håb om at man bliver lagt mærke til. Skægt er det at sidde i skyggen i baglokalet og se på, mens disse "store" kommunikationskanoner konstruerer sig som magtens egentlige centrum - fordi vi alle har haft undervisning i, hvad namedropping gør og ikke gør for dig, og hvorfor du bruger det. Kommunikationsforum er et bevis på, at teorierne holder. Og de selvfedeste fagfæller derinde viser det gerne frem.

Midt i dette narcisisternes inferno, dukkede et ærligt menneske op af malstrømmen, og jeg er da glad for at se at han er direktør (hos JYSK) - Kim Nøhr Skibsted. I like.
Ham kan kvinderne godt lære lidt af - som f.eks. at sige det ærligt.

Læs ham her:
http://kimskibsted.blogspot.com/

stubbornmom den Tuesday, August 14, 2007

3 kommentarer

3 kommentarer

Blogger Frøkenhat skrev

Tillykke med 10-tallet. Det lyder som et rigtig spændende projekt.

Mht job og jobsamtaler og muligheder, så er løsningen vel at lave en god omgang spin på sig selv? Få iscenesat sig selv som KVINDEN til det pågældende job. Få solgt sig selv og budskabet. Og det er jo det, du kan! Jeg tror på dig.

 
Blogger Evi skrev

Kære Stina

Jeg har tagged dig i 8 om mig-legen.

Kærlig hilsen Evi

 
Anonymous Anonymous skrev

Hej Stina,

Tak for dine pæne ord om mig. Nu ved jeg, at du læser min blog.

mh
Kim Nøhr Skibsted

 

Skriv en kommentar!