Thursday, June 14, 2007

Silje og Cirkeline i hjerterne!

Jeg bliver simpelthen nødt til det, før jeg overtænker det!: At bringe en hilsen til Frederikkes Cirkeline, og hendes engleveninde Silje.
Hver gang min egen Silje har Cirkeline-dragten på (som hun bare er SÅ smuk i!) så sender jeg en kærlig tanke til de to og deres forældre.
Første gang jeg læste om Cirkeline, var jeg gravid med Elias. Og ja, jeg indrømmer at jeg siden er vendt tilbage til Cirkeline ind i mellem - samtidig med jeg læser om Gustav. Jeg har ikke besøgt hendes have, men jeg føler det kommer. Siljeshjerte.dk er kommet til via Cirkelines side, da Silje havde den samme hjertefejl som Cirkeline.
Og Frederikke. Det du og også Siljes mor har gjort for jeres døtre ved at fortælle om dem og jer selv og processen, det hele,, det kan ingen ord beskrive: Den kærlighed som har båret jer igennem, og som vil bære Siljes forældre igennem, er som kun forældres kærlighed til deres barn kan være.
Jeg ved ikke hvordan det er at være mor til en engel, jeg ved hvordan det er at si alt sandet i sandkassen fordi ens barn skal kunne køre rent sand igennem legetøjsmøllen, og først bagefter opdage at man har siet DET HELE. Og jeg ved at der er mødre derude der håber at voksne engle sier sandet for deres børn lige nu.
Og det håber jeg også.
Bare en hilsen til to smukke hjertepiger, der har sat spor også hos mig...

stubbornmom den Thursday, June 14, 2007

1 kommentarer

1 kommentarer

Anonymous Anonymous skrev

Kæreste Stina!
Tusinde tak for dine tanker.

 

Skriv en kommentar!