Monday, September 18, 2006

To velsignelser

De ligner hinanden. Der er mange glæder forbundet med dem - ja faktisk udelukkende glæde... Arh, også en god del bekymring. Alt i verden er på en god dag bare smukt, og ellers er det KUN indrettet for at være en fælde for ens børn.

Elias går. Grinende går han på sine to små ben rundt i lejligheden. Drejer om hjørnet og går grinende hen til mor, der sidder på hug med udbredte og i vildskab halvråber "hvor ER du DYYYGtig, min lille dreng!". Og tager ham i sine arme og kysser og krammer. Og han kysser og krammer lige tilbage.
Når Silje har spist, og ligger fredfyldt hos mor og blunder, går Elias hen, stryger hende så blidt som nogen voksen, mens han siger "ARRRRRRHHH" - betyder "ae ae" :-) - og derpå læner han forsigtigt sit hoved ind mod hende, det lille bitte væsen, for at vise at han vil kramme, at han holder af hende. Og hver gang får han selvfølgelig stor ros og kys og kram af mor og far!
Han har forsøgt at give hende sin sut. Hvilket er en kærlighedserklæring af dimensioner.

Jeg blev velsignet to gange. Hver gang er et mirakel. Mine mirakler er så nemme og glade, tager flot på, sover godt, og udvikler sig utroligt - og det går så hurtigt!
Nogle gange sætter jeg tiden i stå i mit hovede, prøver at indsuge alle detaljer ved deres ansigter, lige som de er nu. Deres dufte. Den ene dufter af begyndende verdenserobring, den anden endnu af spædbarn.
En dreng og en pige. To raske børn.
Igen er jeg lammet af glæde over mit held. Sidder bare og vræler mine lykkelige barselstårer og føler mig som den mest åndsvage og lalleglade blereklame. Og DEM hader vi altså *G*!

stubbornmom den Monday, September 18, 2006

8 kommentarer

8 kommentarer

Anonymous Anonymous skrev

Kære Stina

Hvor er det dejligt at læse om din glæde over dine to mirakler!

Herligt at Elias er begyndt at gå. Han lyder som en rigtig kvik lille unge, og hvor er han bare sød over for lillesøster.

Lykkelige barselstårer, det er da smukt!

Kærlig hilsen Evi

 
Blogger Frøkenhat skrev

:-)

 
Anonymous Anonymous skrev

Åhhh hvor er det skønt at du min smukke ven skulle blive så velsignet. De unger lyder som deres mor op ad dage...
KRAM
PUK

 
Anonymous Anonymous skrev

Ja, jeg får også tårrene frem når jeg læser din blog. Du er utrolig dygtig til at formulere dig, om det så er her, eller i dine digte! Det er altid en fornøjelse at komme her og følge en tidligere barnløs, der nu har favnen fuld ;O)

Held og lykke med dem begge!

Benedicte (LFUB)

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære pige...

Der sidder en tåre i hver af mine øjenkroge og presser på for at tage over - jeg er så lykkelig og glad på din og Lars vegne - og også på dine børns vegne over at de har en sådan skøn mor og far som elsker dem så uendeligt meget - det er alle glædes tårer værd;o)

Tak for di hilsen på Magnus side;o)

Stort kram din Jasmin ;o)

 
Blogger soesterlystig skrev

mmmm... dejligt Stina... bare så dejligt:-)

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære Stina

Jeg har endnu en gang været inde og læse nogle af dine digte, og jeg sidder totalt rørt.
De er bare så gode!

Kærlig hilsen Evi

 
Blogger Signe og Jan skrev

Hvor er det dejligt.

 

Skriv en kommentar!