Wednesday, May 31, 2006

Må vi præsentere...

...Den nye daglige leder på Pærestuen:

Elias den Elskelige

Og jo, klart at de allerede er glade for ham. Der er sket så meget med hans udvikling bare de seneste to dage. Pludselig rejser han sig op på flad fod ved møblerne, han fortæller med fagter og tydelig begejstring om dagens oplevelser, og han har fundet ud af hvordan skeen skal vende, for at man selv kan få maden ind i munden. Og så er han af væsen præcis så glad, mild og kærlig som på billedet!

Her er han i færd med at smage sin første is - mums. Og koldt!

Livets små mirakler. En i huset og en i maven. Og også for Puk er der sket et mirakel i dag, men det fortæller hun helt sikkert selv om på sin blog. Men jeg er glad. Så glad og lykkelig.

Elias is here! :-)

stubbornmom den Wednesday, May 31, 2006

4 kommentarer

Friday, May 19, 2006

Den dreng er genial!

Ak ja - synes alle mødre mon ikke dét om lige netop deres egen pode?
Men det er han altså - genial! Den mest fuldstændigt komplette oplevelses-sanse-give-omsorg- sampak, der nogensinde er opfundet. Pakket ind i den mest nuttede baby-emballage på verdensmarkedet.

Alene den måde hans blehængte b.a.g.d.e.l kører på, når han kravler - fra side til side, og så snakker han højlydt mens han kravler rundt. Hvornår han stopper op, er vidst ret tilfældigt, men når han gør, så er han helt stille mens han udforsker hvad det nu er, han har mødt på sin vej.
Han rejser sig på knæ op ad alting. Kigger over bordkanten, griber ud efter alt, også det han ikke kan nå. Og tit ender det så med, at han faktisk får fat i tingene alligevel. Og der er bare fuld fart frem dagen lang. Pludselig bliver han så træt, og så går han ud i mors arme på vej hen til sengen.

Min kære dreng, han kan åbne og lukke en dør. I lang tid. Så sidder han og snakker lidt imens. Da-n, da-n da-n, siger han. Alt efter intonationen betyder det noget forskelligt.
Han æder som en mejetærsker, ja! Der går godt nok utrolige mængder mad i gabet på sådan en lille Kravlenisse. Og når han en sjælden gang får en babykiks, så ser han simpelthen så skøn ud, mens han sidder der og bider små stykker af og guffer løs.

Der er fare på færde, når han pludselig bliver helt stille - så er der gang i et ukendt objekt som måske ikke er spiseligt. Så er det bare om at redde barnet, og objektet...
Sidste nye hit er, når musikken spiller. Så sidder Elias og rokker med. Når musikken stopper, så stopper han også.
Om aftenen er han begyndt med at ville putte - meget. Lægger sit hoved ind mod sin mor og falder i søvn. Så bærer jeg ham ind i seng. Ved at han kommer fra de højeste ønskers planet, og glæder mig allerede til i morgen.
Hver dag er værd at gøre igen og igen og igen... og så igen - når man har så skøn en dreng som jeg har.

stubbornmom den Friday, May 19, 2006

3 kommentarer

Tuesday, May 16, 2006

Øv på øv og øv!

ØV!
Fordi der i pakken med vores ellers så fremragende kamera mangler lige netop dén disk med software, jeg skal bruge for at kunne oploade de lovede billeder til computeren.

Dagen før vi skulle afsted på ferie, var jeg til uge 24- lægetjek med mavebabyen. Fremrykket vel at mærke, fordi vi skulle rejse. Så jeg var kun 22+5, da jeg var der. Hun spurgte hvor langt henne jeg var, og jeg svarede selvfølgelig. Hun hørte som sædvanlig ikke efter. Hun kunne ikke finde hjertelyd og syntes jeg var for lille. Hun troede at min baby var død, selvom jeg havde mærket den samme dag.
Angsten skyllede ind over mig som en kæmpe tsunami, men jeg skubbede det fra mig, det var jeg jo nødt til, indtil jeg havde afleveret Elias til min søde veninde, der passede ham mens jeg tog på fødegangen og blev tjekket. Alt var heldigvis i den skønneste orden og det var en rigtig sød jordemor, der tjekkede mig. Tog sig god tid til at snakke og få mig til at blive rolig og glad igen.
Elias havde heldigvis en dejlig, dejlig dag - fik sig endda sit helt eget sprog med veninden. Natten efter vågnede han og lå og sagde den bestemte lyd, som er blevet "deres" fælles, mens han grinede og slet ikke kunne sove. Kun dejligt! Men sikke en øv oplevelse at få at vide at ens barn måske ikke levede!!!!!!!!!

Øv fordi Bedstefar som var med på turen for at hjælpe mig med alt det praktiske, overhovedet ikke deltog, og da han sagde at jeg skulle sige når jeg havde brug for hjælp, ja så gjorde jeg jo det. Med det resultat at han bare afviste og hver gang sagde "det er du nok bedre til". Jeg har aldrig været så træt, sur, skuffet eller ked på en ferie som denne.
Ikke en eneste ble, skiftede han, ikke en eneste tur med barnevognen gik han, ikke en eneste morgen eller aften tog han over for mig. Jeg er vant til en meget hjælpsom mand som er ligeså meget med Elias, som jeg selv. Men det her var en uge som helt alene, hatten af for enlige mødre! Men oplægget var at han skulle hjælpe mig, aflaste mig, sørge for at også jeg fik den nødvendige søvn som graviditeten kræver, og ikke mindst at jeg også fik mulighed for at passe måltiderne for mit eget vedkommende. Men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Han meldte ud allerede første aften at han da ikke agtede at stå op et øjeblik før tidligst klokken 8. Han pressede på for at køre når han selv havde spist, og jeg havde givet Elias mad, med det resultat at jeg ikke nåede at få aftensmad den ene dag og morgenmad den anden. Flot.
Jeg var simpelthen så skuffet. Jeg kender ham - han vil gerne være sammen med os, men det skal være på hans præmisser og kun med mindst mulige omkostninger/ krav til ham selv. Det kommer til at tage tid for ham at lære at man ikke kan udsætte en babys behov til det passer ind i ens egne vaner og rutiner. At en grædende baby skal have skiftet sin ble NU, og at det med at rydde op så der er blæst som der plejer at være hjemme hos hr. Eneboer, det er altså noget der foregår NÅR barnet er lagt i seng for natten og SOVER!
Så øv. Da jeg fik nok og vi den sidste aften røg i "afklarings-debat" blev han så gal over at jeg sagde tingene til ham (han spurgte selv om om jeg havde været tilfreds med at have ham med) at han truede med at 2så kan det også være ligemeget".
Dér er jeg så blevet tilpas voksen efter jeg er blevet mor, at det ikke længere skræmmer mig. Det er IKKE en trussel. Jeg synes det er ynkeligt og uværdigt. Så jeg sagde bare:
"Elias er DIN chance. Din chance for at opleve ham, at tage del i hans liv, og din chance for at gøre noget andet end bare "som du plejer". Og hvis du afviser det, så har du mistet en masse og kommer til at gå glip af endnu mere."
Mit barn er rig på netværk, heldigvis. Og selvom det smerter mig, så er tabet størst for min far, hvis det endelig kommer dertil - for så står der mange andre klar til at tage den plads, OG fylde den ud.

Øv. Jeg har kæmpet for at gøre ham til Bedstefar og glædet mig til at opleve det. Måske ændrer det sig med tiden. Men hvorfor er det lige at jeg altid skal gå og håbe at "det ændrer sig nok"?
Øv. Min mor er indlagt på psyk igen. Fint nok. Men stadigvæk. Det vil nok altid være øv.

Til gengæld kan jeg sige noget andet, som nok er de færreste forundt: Godt jeg har min svigermor! Støttende, lyttende, forstående. Altid.

Og det sidste øv, før jeg stopper med mit luften beskidte lagner... Elias har lungebetændelse. Pærestuen er derfor udsat til på tirsdag. Han er som han plejer, men raller og skratter når han trækker vejret, og han hoster. Men han lever. Heldigvis! Og får penicillin, som tydeligvis smager ad H til! Bvadr!
Det var alt mit øv for nu!

stubbornmom den Tuesday, May 16, 2006

3 kommentarer

Monday, May 01, 2006

Pærestuen kalder

Så kom dagen da jeg kunne ringe til vuggestuen for at høre, hvilken stue min Elias skal gå på, når han begynder den 17. maj. Han skal gå på pærestuen, hvor de glæder sig til at se ham den 17. kl. 10.
Det er vemodigt og ondt i en moders hjerte, sådan at skulle aflevere sit barn for første gang. Man ved bare at nu begynder dét institutionsliv, som først slutter om 25- 30 år.

Men først tager vi på en uges ferie sammen med Morfar'n. Vi glæææder os. Og når vi kommer hjem, skal I få billeder! Billeder, billeder, billeder fra vores nye Canon Ixus 55. Kan anbefales.
Vi har købt det her: www.pixmania.com/dk

stubbornmom den Monday, May 01, 2006

7 kommentarer