Wednesday, June 20, 2007

Chok og vantro

Min elskede kusine har fået cancer. Jeg orker næsten ikke at skrive det. Eller sige det højt. Det gør ondt i mit hjerte et sted, der er hendes og mit. På det sted, hvor der altid er sommer i mit sind, hvor jeg ved der altid er latter, trøst, støtte, varme, omsorg for andre, overskud - den have i mit hjerte, må aldrig falme, visne... og jeg nægter at tro, at vinteren kan tage dét sted.
Jeg vil have hendes stemme i mitliv, jeg vil høre hendes latter, jeg ville holde om hende, jeg vil trøste hende - og jeg vil aldrig aldrig undvære hende.
Jeg kan ikke lige nu fortælle om den vej, hun har ført mig ad. Men hun er de gode kræfter, der har reddet mig i mit liv. Forstået mig. Givet mig rum til at rase, glædes, føle håb, stædighed, holde fast, kæmpe, turde få tæv, kæmpe mere, og nyde når jeg en gang imellem vandt.

Hun er hårdt ramt på højre lunge. Jeg synes det er uretfærdigt. Jeg er vred og ulykkelig og går rundt i en tåge af tårer. Hvordan er det så ikke for hende?
For hendes mand? For hendes piger?

Jeg tager det personligt og det skal jeg lade være med. Men jeg kan ikke komme i tanker om nogen, der ar hjulpet mig så meget og så fordringsfrit som hun og hendes mand.
Jeg vil bare puste styrke i hende, fortælle hende: Anne Britt, jeg tror på dig, du er mere stædig end mig. Du vil klare dette her.
Jeg vil gå vejen med dig. Ved siden af dig. Uanset hvor længe, hvor udmattende hvor hård. Jeg vil være lige der, på lige den måde, du behøver mig mest.

Men lad ikke sygdommen tage dig fra mig.

stubbornmom den Wednesday, June 20, 2007

5 kommentarer

Thursday, June 14, 2007

Silje og Cirkeline i hjerterne!

Jeg bliver simpelthen nødt til det, før jeg overtænker det!: At bringe en hilsen til Frederikkes Cirkeline, og hendes engleveninde Silje.
Hver gang min egen Silje har Cirkeline-dragten på (som hun bare er SÅ smuk i!) så sender jeg en kærlig tanke til de to og deres forældre.
Første gang jeg læste om Cirkeline, var jeg gravid med Elias. Og ja, jeg indrømmer at jeg siden er vendt tilbage til Cirkeline ind i mellem - samtidig med jeg læser om Gustav. Jeg har ikke besøgt hendes have, men jeg føler det kommer. Siljeshjerte.dk er kommet til via Cirkelines side, da Silje havde den samme hjertefejl som Cirkeline.
Og Frederikke. Det du og også Siljes mor har gjort for jeres døtre ved at fortælle om dem og jer selv og processen, det hele,, det kan ingen ord beskrive: Den kærlighed som har båret jer igennem, og som vil bære Siljes forældre igennem, er som kun forældres kærlighed til deres barn kan være.
Jeg ved ikke hvordan det er at være mor til en engel, jeg ved hvordan det er at si alt sandet i sandkassen fordi ens barn skal kunne køre rent sand igennem legetøjsmøllen, og først bagefter opdage at man har siet DET HELE. Og jeg ved at der er mødre derude der håber at voksne engle sier sandet for deres børn lige nu.
Og det håber jeg også.
Bare en hilsen til to smukke hjertepiger, der har sat spor også hos mig...

stubbornmom den Thursday, June 14, 2007

1 kommentarer

Tuesday, June 12, 2007

ØV og ingen vejledning...

ØV... Hvorfor render jeg lige i øjeblikket konstant ind i arrogante mennesker?
En vejleder på uni der faktisk hellere vil alt andet end netop - at vejlede.
Medstuderende der kører den dårlige "netværks"stil. Øv på øv.
Og så som altid - jeg kører på, skriver, bliver færdig, nogenlunde tilfreds (måske er det de store ambitioner, der er i vejen!), kort sagt forsøger at flyde ovenpå som det lille sandkorn, i stedet for at trækkes ned af alle de aaargh #"(/&%=?) !!!
Jeg synes det er hårdt når jeg ikke ser mine børn hele dage (nu ca. 3 uger) andet end om morgenen. Synes det er hårdt at de skal spise, bade, puttes osv., uden at jeg er der til at nyde dem. Av.
Og mens jeg er væk, er pigebassen startet i vuggestue. Verdens bedste. Men når jeg endelig kommer hjem, ved 22-23 tiden om aftenen, ligger hun i sin seng. Jeg kysser hende på den lille skaldede isse, og hun ser så lille og skrøbelig ud, og er så smuk som den dag hun blev født. Men min næse mærker forandringen. Hun dufter anderledes. Ikke længere af baby. Mens jeg var væk, ændrede hun duft. Nu dufter hun af vuggestuebarn. Barn der leger med andre børn og spiser anden mad end min.
Av. Det gør sgu så ondt. Og jeg var der ikke, mens det skete.
Det er sgu så hårdt at der burde være en lov imod det.
Og kan vi så ikke også indføre en lov imod lektorers manglende vejledning? FØJ, hvor er det uprofessionelt og uakademisk af jer. Min despekt til jer!

God sommer.

stubbornmom den Tuesday, June 12, 2007

4 kommentarer

Monday, June 04, 2007

Fantastisk, ikke :-) Jeg fik lokket manden - men huset er smadret, så vi skal lige have ingeniørvennen med ud at se på det, inden vi kan beslutte os...

stubbornmom den Monday, June 04, 2007

5 kommentarer