Thursday, January 18, 2007

Travlhed

Som I nok har regnet ud, har jeg ganske travlt for tiden.
Manden bliver færdig uddannet om 5 dage (hvis han består den sidste eksamen, hvilket han bare SKAL), derpå følger div. gallafester + at jeg skal holde fødselsdag næste fredag.
Samtidig er jeg ved at rydde min mors bo, idet hun er kommet på plejehjem, og jeg har flyttet de ting, hun skal have med.
Vi har det godt, ind i mellem bliver der tid til at få børnene vaccineret, gå til bestyrelsesmøder i vuggestuen osv osv.
Jeg holder øje med jer, kigger ind hos jer en gang imellem og tjekker at alt går planmæssigt, og ser hvordan I har det, men der er ikke meget tid til at skrive poster.
Den 18.2. skal Silje døbes, i Grundtvigs Kirke, og vi glææææder os. Men der er jo så også nok at gøre i den forbindelse - samtidig har jeg haft eksamen og skal nu starte semester igen 1. februar, hvis jeg altså finder barnepige til Silje for de 49 timer, kurset varer.

Jeg er stolt af mine børn og hvor nemme de er, stolt af min mand og hvor nem han også er og hvor dejligt vi har det sammen allesammen :-)
Mine unger spiser, skider og sover godt - Elias kan så mange ting, og skal han have børstet tænder er det bare at sige det til ham, så kommer han selv og åbner munden, bare et eksempel på hvor nem han er.
Silje er stille og så utrolig harmonisk indtil videre, hun griner når man taler med hende, elsker at gøre gymnastik og øve trille rundt. De er begge meget fleksible og an kan have dem med overalt, de er trygge selvom dagen brydes i ft. hvad de er vant til, og de elsker hinanden meget højt, Elias krammer hende og kysser hende og hun griner imens og rører ved hans lille ansigt med sine små hænder.
Alt i alt - perfekt...
Oveni det så går jeg med en lille somerfugledal i maven over Maria Gs fødsel, og over Søs' endeligt opnåede graviditet.
Jasmin og Puk - jeg er her endnu. Og for altid.
Evi - tak for din evige omsorg, som også PUK skriver, du er fantastisk.
Og tak til jer, der alligevel ikke forsvandt fra Blogland ;-)

KRAM

stubbornmom den Thursday, January 18, 2007

4 kommentarer

4 kommentarer

Blogger Frøkenhat skrev

Hvor lyder det dejligt med sådan et harmonisk familieliv.

 
Blogger Unknown skrev

Ihh altså hvorfor har jeg ikke ferie den 1 februar. Så ville jeg fluks komme og passe dine skønne unger.
Tak for opdateringen sødeste ven. Det er så dejligt at høre fra dig, hver eneste gang.
KRAM
PUK

 
Anonymous Anonymous skrev

Dejligt at høre fra dig! Jeg bliver helt varm i kinderne over og glad over så godt det går hos dig.

 
Anonymous Anonymous skrev

Kære Stina

Hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med dine dejlige unger og at du og manden har det godt sammen.
Du har da også haft en del at se til med din mors flytning. Har hun affundet sig med det? Jeg kan forestille mig, det må have været svært at skulle sortere det, som kunne komme med, og det som ikke kunne. Jeg håber at det er et rigtig godt sted, som hun nu skal bo, og at du nu vil kunne slappe lidt mere af, når du ved hun er i trygge hænder.
Held og lykke med mandens eksamen og dit semester. Det går forhåbentligt forrygende.

Tak for dine rørende fine ord.

Kærlig hilsen Evi

 

Skriv en kommentar!