Thursday, April 10, 2008

"Er du mors lille dreng?"

I aften blev TV2 - dokumentaren "Er du mors lille dreng?" genudsendt. Programmet viser drengen Jørns første 3 måneder i livet.
Programmet gjorde et dybt indtryk på mig, da jeg så det første gang i 1998 - jeg var 18 år gammel. Den måde, forældrenes totale uvidenhed om og vilje til at modtage undervisning i, hvad et barn behøver, udstiller Danmark som et land, hvor de personlige rettigheder til tider sættes højere end menneskers liv, chokerede mig i en grad, der satte varige spor hos mig.
Udsendelsen blev brugt af min meget kloge og dygtige psykologilærer i gymnasiet, og blev sat i relation til de mest anerkendte teorier om børns udvikling. Psykologi er et valgfag. Viden om børns udvikling, mener jeg, bør være obligatorisk pensum på alle ungdomsuddannelser.

Historien om Jørn blev gennem TV2s portræt løftet op fra at være "det grundlovssikrede eksperiment" jeg mener det er, når forældrenes behov vægtes så meget højere end barnets udvikling og trivsel, og blev i stedet et fælles tv - oplevet traume for danskerne, og udløste en stor debat.
Nu får vi så chancen igen. Og denne gang håber jeg at Jørns historie kan udløse mere, nemlig en reel "værdikamp": Hvem har mest værdi for et samfund som vores? Er det barnets ret til et værdigt liv, eller forældrenes ret til at gøre uoprettelig skade på deres børns trivsel og udvikling?

I de seneste ti år har jeg tænkt på Jørn. Specielt da jeg selv blev mor til min dejlige dreng.
Og ordene "er du mors lille dreng" kan jeg ikke sige til min dreng - for det hører til i en kontekst, der langt fra er min og mine børns - gudskelov.

Jeg græder for Jørn, for hans forældre der ikke ved bedre, eller rummede mere, og for alle de børn derude hvis skæbner ligner Jørns og formes af ét, væsentligt grundvilkår:

I Danmark er det ikke ulovligt at vi som samfund begår kollektivt, passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt (definition af pædagog Else Christensen, 1992) mod børn, der ikke har andet valg end at håbe, de voksne snart bliver klogere...

stubbornmom den Thursday, April 10, 2008

0 kommentarer

Wednesday, April 02, 2008

Et skridt frem, to tilbage

Hmmm... Dét der arbejdsmarked, hvad er det egentlig for noget?
Tja det er jo meget rart lige at finde ud af, om mine erfaringer stemmer med jeres, eftersom jeg jo først bliver færdig til næste år.

Men altså:
I det offentlige kan man
- give sig god til til opgaveløsningen... hvis man altså kan huske, hvad opgaven var?
- forvente at de ambitiøse gør alt for at træde på studenteransatte, på deres vej op (en del af studentens stillingsbeskrivelse?)?
- regne med at blive mødt med en vis modstand og skepsis, hvis man overholder deadlines?
- komme virkeligt galt afsted, hvis direktøren, eller øverste leder, synes rigtig godt om ens arbejde?
- ligeså godt lære med det samme, at gode idéer hører hjemme i det private?

Nå ja, og så er der jo den med at man kan:
-få tilbudt fast stilling når man er færdig (og blive opfordret til at skynde sig), men tilbuddet kan så blive trukket tilbage en måned senere...?

Er det rigtigt forstået?
Altså, ikke at det gør mig så meget. Det tog lige en time at indstille sig på den, og nu er jeg mentalt på vej et andet sted hen. Som er meget mere spændende, og kun en liiiille smule mindre offentligt.

Men lad mig nu vide, om I har erfaringer med nogle af ovenstående punkter...

stubbornmom den Wednesday, April 02, 2008

1 kommentarer