Thursday, November 29, 2007

Se dog på dig selv, Mor!

Ja - sådan tænkte jeg en dag. Inspireret af Rikkes maveknudedannende indlæg, vil jeg fortælle en smule om, hvad det afstedkom...

Jeg læste som jeg skrev ovre hos Rikke bogen "Kan selv vil selv men du må hjælpe mig". Den er fantastisk, på alle måder. Fantastisk pædagogisk for os ikke så lærenemme voksne, og fantastisk god at blive klog af. Hvis man vil.
Og det er faktisk et spørgsmål om, om man vil - for det indebærer blandt andet et helt kapitel om relationer. Hvad er en relation og hvilke typer findes der?
Den parallele relation - to mennesker i hver deres verden, for at sige det lidt populært.
Den underkendende relation "Åh det da ikk noget at græde for" - typerne hører til her. Det er den slags, som ikke kan rumme deres egne, andres, eller deres børns følelser og derfor "dysser dem ned" i stedet for at anerkende: "Jeg kan se at du er ked af det" og så bare trøste, holde om, ae på kinden, kramme og snakke. Netop denne sidste måde er et eksempel på en anerkendende tilgang/ relation.
Så er der magtrelationen. Den har vi som samfund bredt set en laaaang tradition for. Det er hvor den voksne bruger sin alder/position/fysiske størrelse til at dominere barnet psykisk/ fysisk i vores relation. Denne type af relationer er typisk kendetegnet ved et mantra som "jeg er den voksne" "du er kun et barn" og "...fordi jeg er din mor" og "du skal ikke svare igen (når barnet prøver at forklare sit eget synspunkt/ sin egen intention) for jeg er din far"... Og så er der slf alle de grovere - fysiske - magtudfoldelser, dem vi slet ikke kan rumme at vide, at børn udsættes for.
Skæld ud er - ja: "Når voksne slår med ord", altså den voksne bruger sin magt til at opføre sig underkendende osv. over for barnet.

Men når så jeg kigger på mig selv som mor. Så ramler jeg ind i de basale spørgsmål:
Hvilke relationer havde jeg som barn til "mine" voksne? Hvordan blev jeg rummet, hvis jeg blev det? Havde jeg en daglig plads i underkendende relationer og magtrelationer? Hvordan skældte min mor ud? Blev jeg slået? Hvordan skældte min far ud? Andre voksne? Hvordan var trøst? Og tryghed? Og var der meget uforudsigelighed i mine relationer til voksne?
Og endelig: Er svarene på alle disse spørgsmål, og summen af disse svar, årsagen til at jeg har brug for anger- management ind i mellem? Jeg tror det.
Svarene kender jeg. Og jeg ved også at en enkelt af mine nærmeste skildte sig positivt ud, og det var min bror. Og jeg ved at det var ikke sjovt at se på svarene. Og det kommer til at gøre ondt længe, men det er en smerte der hjælper. For det er når det gør mest ondt, at vi som mennesker vokser mest, udvikler os mest.
Hvis jeg ikke havde fået mine små mirakler, havde jeg måske aldrig vidst at jeg burde læse den bog. For min egen skyld burde jeg måske have fundet den for mange år siden. Men bedre nu, end aldrig...
Så må jeg jo se dæmonerne i øjnene, til de flygter af skræk.
I won't back down :-)

stubbornmom den Thursday, November 29, 2007

1 kommentarer

Wednesday, November 21, 2007

Den næststørste trussel mod folkesundheden

”For de mange, som får brug for psykiatrisk behandling, kan nemlig nu nyde indersiden af et hospital, hvor der er så alarmerende sengemangel, at dybt syge patienter med behov for rolige omgivelser må sove på madrasser på gulvene”


· Psykiske lidelser er langt hyppigere end det almindeligvis antages. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, cirka 250.000 af angst og mindst 200.000 af misbrug. Ca. 40.000 er ramt af svære psykoser og 50.000 af demens.
· Hver anden dansk familie kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem.
· WHO forudser at psykiatriske sygdomme rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme for den enkelte og samfundet på verdensplan 2020. Lette til moderate depressioner koster hver år det danske samfund 5-7 milliarder kroner. En femtedel af alle sengedage og en tredjedel af alle helbredsbetingede førtidspensioner er forårsaget af psykisk sygdom. (Motion og Psyke, Psykiatrifondens Forlag og DPS.)

Det vedkommer os alle
Trods de senere års øgede fokus på psykiske lidelser er det kun sjældent, man hører danske politikere tale om, hvordan vi kan dæmme op for den trussel, vi som samfund står over for. Den ilde hørte sandhed er nemlig, at psykiske lidelser i år 2020 vil være verdens næstmest udbredte sygdom – kun overgået af hjerte- kar sygdomme. Mens vi venter på år 2020, er her en lille status over den danske psykiatri anno 2007.

Sammenhæng mellem stress og depression
Der forskes i sammenhængen mellem stress og depression, og man antager, at stress (særligt følelsesmæssig stress i modsætning til arbejdsstress eller ”travlhed”) kan føre til depression.Ved en gennemgang af danske medier vil det vise sig, at stress er et af de hyppigst brugte ord og et meget omtalt fænomen, særligt inden for de seneste 5 år. Og det er også mens man ”kun” har stress, at man skal gøre noget ved det: Der er nemlig for nuværende ikke kapacitet i den danske psykiatri til at behandle psykiske lidelser eller de mennesker, der er ramt af dem, på en kvalitativ rimelig eller tilstrækkelig måde.

For få sengepladser
For de mange, som får brug for psykiatrisk behandling, kan nemlig nu nyde indersiden af et hospital, hvor der er så alarmerende sengemangel, at dybt syge patienter med behov for rolige omgivelser må sove på madrasser på gulvene – som den femte patient på en firemandsstue. ”Et velfærdssamfund skal kendes på, hvordan det behandler de svageste medborgere”, siger nogle partier – ak ja, man kan vel være stolt, så længe man vender det blinde øje til psykiatrien.
Det er beskæmmende, og endnu mere når man betragter den nedadgående udviklingskurve, som nutidens psykiatri er lavpunktet på: Der er nemlig gennem de seneste 15 år ikke ét eneste parti eller medlem i det danske folketing, der har forsøgt at imødegå den nationale epidemi, vi står overfor, i form af psykiske lidelser.

Ministre maskerer tal
I et forsøg på at ignorere de massive investeringer, som er en nødvendig del af indsatsen frem mod år 2020, har alle officielle danske kilder fra tiden under Nyrup-regeringen og til nu, listet de 8 folkesygdomme i vilkårlig frem for prioriteret rækkefølge. Kun hjerte- kar sygdomme er en større trussel, og cancer overgår dermed ikke psykiske lidelser i udbredelse: Ikke desto mindre investeres der milliarder i cancerbehandling, men en national handlingsplan for psykiatrien frem mod 2020, er påfaldende fraværende. En genoprettelse af de 13.000 nedlagte sengepladser, plus en fremskrivning forholdsmæssigt med WHOs prognoser, ville være et passende svar på den trussel, vi som samfund står overfor.

“Cost-effective treatments exist for most disorders and, if correctly applied, could enable most of those affected to become functioning members of society.”
(kilde: http://www.who.int/mental_health/en/)

Pårørende organiserer sig Det kan forekomme irrationelt, at der foregår en tilsyneladende afvikling af psykiatrien (”outsourcing” – i denne sammenhæng snarere en vidtgående amputation, hvor psykiatri fjernes fra det, vi traditionelt forbinder med sundhedssektoren), samtidig med, at andelen af mennesker med en psykiatrisk diagnose vokser. Det kan derfor ikke understreges kraftigt nok, at de besparelser og ”omprioriteringer”, der har ramt det psykiatriske system i Danmark gennem de seneste 10 år, bør rulles tilbage og dette arbejde bør påbegyndes snarest muligt.

På facebook.com findes en interessegruppe for mennesker, der ønsker at signalere deres støtte til en forbedring af psykiatrien frem mod år 2020. Gruppen hedder Bedre psykiatri NU! og er åben for indmeldelse.

Socialminister Karen Jespersen (V) meddeler, at hun p.t. planlægger at mødes med en gruppe repræsentanter for patienter, ansatte og pårørende.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, ligesom han ikke ønsker at kommentere status for det danske beredskab frem mod år 2020, trods gentagne henvendelser.


Løsninger:
· At genoprette 13.000 psykiatriske sengepladser
· Indføre kontrol med medicinudskrivning (2nd opinion for at undgå psykiateres ”travlhedsudskrivninger” af for meget benzo), samt
· At oprette en national styrelse eller center, hvis formål skulle være at følge opbygningen af en velfungerende dansk psykiatri, for en styrket indsats frem mod år 2020.
· Samle psykiatriområdet i ét ministerium eller en styrelse, frem for som i dag, hvor Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ”deles” om opgaven/ forskyder ansvaret imellem sig.

stubbornmom den Wednesday, November 21, 2007

0 kommentarer